Tilbage til arbejde efter COVID-19-infektion

Gennem det sidste år er der blevet diskuteret, både videnskabeligt og ikkevidenskabeligt, senfølger efter COVID-19-infektion. Under den første bølge blev især sundhedspersonalet ramt af infektionen. Derfor har en del medarbejdere i sundhedsvæsenet været sygemeldt i en kortere eller længere periode.

Den videnskabelige litteratur peger på, at jo flere symptomer og jo længere forløb af den akutte infektion, jo større er risikoen for senfølger, og jo længere tid vil senfølgerne vare, men det er hovedsageligt beskrevet i case-serier. Når sygemeldte efter overstået infektion skal tilbage til arbejdet, står både ledere og personale famlende overfor, hvilken vejledning man skal bruge, så genoptagelse af arbejdet sker så hensigtsmæssigt som muligt. Her griber man ofte til at se på tidligere udarbejdede vejledninger.

Der er beskrevet mange forskellige senfølger, bl.a. kognitive påvirkninger, derfor bliver der ofte skelet til vejledningen om at få stressramte tilbage til arbejdet. Vores kliniske erfaring tyder dog på, at der er behov for andre tiltag, bl.a. rapporterer mange patienter, at der kommer en udmattelse efter få timers arbejde, men at man faktisk fungerer udmærket i de perioder, hvor man ikke har symptomer på udmattelse i modsætning til stressramte. En anden stor gruppe, der er ramt, er medarbejdere, der har været flyttet fra en afdeling til en anden afdeling for at dække det akutte behov for et COVID-beredskab. En del af disse medarbejdere får belastningsreaktioner. I disse tilfælde vil vores viden omkring tilbage til arbejdet efter en stresssygemelding være relevant.

Der er behov for, at man udvikler nye typer af tiltag for at få medarbejderne tilbage til arbejdet, da der ofte både er en kombination af mulige senfølger efter COVID-19-infektion og en stressreaktion efter omorganisering og travlhed i sundhedsvæsenet.

Vores medarbejdere, der kæmper med senfølger efter COVID-19-infektion og omorganisering, bør ikke kæmpe længere end nødvendigt med den manglende faglige viden, men få en konkret og evidensbaseret vejledning til at komme tilbage til arbejdet på normale vilkår. Der kan man bruge de danske registre til at få vurderet sygefraværets størrelse og omfang samt risikofaktorer og forebyggende faktorer, så man derved får høstet fælles erfaringer og kan lave fælles tiltag og vejledninger på landsplan. Der er brug for mere forskning og en fælles landsdækkende strategi, og vi må højst sandsynlig asfaltere vejen, samtidig med at vi kører.