Tilsyn med retmæssig titulering mv.

Jeg har for nylig læst Ole Hartlings indlæg om tilsynet med autorisationer og ikke mindst brugen af titler og referencer blandt alternative behandlere i Danmark. Også jeg finder emnet interessant og vil gerne tage det op.

Som nytilkommen tredjeverdenslæge i Danmark er man - også i denne henseende - meget afhængig af den rådgivning, man kan få fra myndigheder samt fra sine omgivelser og venlige hjælpere. Denne hjælp er sandsynligvis ikke altid lige kompetent, om end velment.

Efter at have læst Ole Hartlings artikel, har jeg for mit eget vedkommende besluttet at imødekomme hans kritik ved ikke at anvende danske oversættelser af titler, jeg har erhvervet i Kina. Af den grund, at disse oversættelsers nøjagtighed kan diskuteres, og af den grund, at titlerne evt. kan opfattes som værende erhvervet her i landet.

Til gengæld mener jeg, at det er relevant at anvende referencer. Dette kan imidlertid gøres på en sådan måde, at en henvisning til - i mit tilfælde - et virke som associate professor ved China Academy of Traditional Chinese Medicine i Beijing, Kina, ikke forstås som blot en titulering. Nemlig ved at få hele konteksten med. Det samme gælder min uddannelsesmæssige baggrund, som er akademisk, medicinsk - og fra Kina.

Jeg tænker her på hjemmesider og lign. - en nærmere præsentation på privat grund - og ikke dagbladsannoncer, for hvilke der gælder særlige retningslinjer.

Jeg ved godt, at Ole Hartling har ret i, at mange personer er i stand til at skaffe sig imponerende eksamenspapirer, især i den tredje verden. Min egen forholdsregel forud for min ankomst til Danmark var at få mine eksamenspapirer certificeret hos Notarius Publicus i Beijing og bevidnet af såvel det kinesiske udenrigsministerium som den danske ambassade. En sådan konfirmering kan ingen, der bærer uretmæssige titler, købe sig til. Men det er også rigtigt, at det er umuligt at se forskel ud fra en hjemmeside, hvor alt naturligvis er postulater. Så måske kunne man oprette et frivilligt register for personer med godkendte papirer? Uden derfor at gå på kompromis med nugældende regler.

Jeg kender ikke detaljerne i en løsning. Men bortset fra det principielle i anliggendet - så er det min erfaring, at ingen fravælger et lægebesøg til fordel for akupunktur, mit kinesiske speciale. Og tager fejl af mig og deres praktiserende læge er der bestemt heller ingen, der gør. Det er akupunkturs lod - og det er godt - at være sidste valg i rækken af behandlingsmuligheder.

Og når det gælder de strenge krav, man stiller til autoriserede læger, skal de vel ses i sammenhæng med de beføjelser, der hører til autorisationen. Deri ligger jo allerede en begrænsning for alle andre, uanset referencer.

Mit synspunkt i denne sag er i dag, at det virker rimeligt at søge at hindre vildledende betegnelser i forbindelse med sundhedsvirksomhed, sådan som Ole Hartling ønsker det. Ligesom jeg synes det er vigtigt, at de kriterier, man opstiller, udelukkende tager sigte på at undgå misforståelser, og at de ikke kommer til at virke undertrykkende på alternative terapiformer, eller hindrer personer i at oplyse om faktuelle forhold.

Forhåbentlig, og sandsynligvis, er vi inde i en debat, hvor vore synspunkter vil blive raffineret endnu mere. Jeg har lært meget af at læse foreløbig Ole Hartlings indlæg. Et sted skriver han dog: »Qunhui Mao ( ... ) tilbyder akupunktur for en lang række tilstande lige fra allergier til lammelser i forbindelse med hjerneblødning«.

Ikke helt sådan. Listen disse eksempler er taget fra, stammer fra WHO's liste over akupunkturegnede lidelser, hvilket fremgår af overskriften for den. Jeg tilbyder aldrig akupunktur, uden at have inspiceret den person, der henvender sig til mig, og aldrig på anden baggrund end egne observationer og vurderinger. Men dette er ikke et spørgsmål om titler, alene om etik.

SVAR

Frederiksberg, Qunhui Mao Prins