Skip to main content

At tisse i bukserne har aldrig været en god løsning!

11. mar. 2011
3 min.

Mads Skipper. Yngre læge og formand for Team Uddannelse i Yngre Læger. E-mail: mads.skipper@gmail.com

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

De aktuelle besparelser på sygehusene spænder ben for fremtidens speciallæger og harmonerer dårligt med det øgede optag på medicinstudiet og den udskældte fireårsregel.

En efter en melder regionerne om store besparelser på sygehusene. Der nedlægges stillinger og fyres personale. Det samme personale, som indtil for få år siden blev udråbt som den vigtigste del af et sundhedsvæsen i verdensklasse, og som blev importeret i dyre domme fra fjerne egne som Indien og Polen. Nu har tonen fået en anden lyd. F.eks. har man i Region Midtjylland lige vedtaget en spareplan til 455 mio. kr.

Fra Yngre Lægers side har vi tidligere set positivt på, at regionerne har lavet intelligente løsninger i forbindelse med besparelserne, f.eks. ved at samle specialer frem for blot at bruge grønthøstermetoden. Men efterhånden som besparelserne materialiserer sig ude på de enkelte afdelinger, bliver jeg mere og mere i tvivl om, hvor intelligente løsningerne egentlig er.

Besparelser og god uddannelse har altid været et potentielt dårligt miks, især når det foregår side om side på i forvejen travle hospitalsafdelinger. Gang på gang risikerer uddannelsen af fremtidens speciallæger at komme i klemme i produktionskrav, ventelistegarantier og lignende. Det er en dårlig prioritering. De resurser, vi ikke investerer i fremtiden nu, vender tilbage på den ufede måde, og inden vi får set os om, står vi igen med en massiv mangel på speciallæger. Det er en hårfin balance, som det tager år at rette op på, men som hurtigt kan smadres. Især når det som nu foregår i det skjulte, og ingen tilsyneladende føler sig ansvarlig for udviklingen.

ET REALITETSTJEK, TAK

Hvad er det, der sker? Tja, spørger man via de officielle kanaler, er der tilsyneladende ingen problemer. Besparelserne går ikke ud over uddannelsesstillingerne, lyder meldingerne. Arbejdsgiverne kan godt nok ikke komme med det lovede overblik over opslåede og besatte introduktionsstillinger, men det betyder ikke, at der er grund til at råbe vagt i gevær, siger de.

Billedet er noget anderledes, når man lytter på vandrørene. Der bliver tilsyneladende udfoldet stor kreativitet, når det gælder besparelser, og det går altså også ud over uddannelsesstillingerne. Lad mig komme med et par eksempler.

Når en yngre læge forlader en stilling, bliver stillingen ikke umiddelbart slået op igen. Det betyder, at ingen kan søge stillingen, og den står derfor ubesat. Det samme sker, når yngre læger går på barsel. Her lader man på nogle afdelinger stillingen stå tom frem for at ansætte en anden yngre læge i barselsperioden. Begge steder sparer afdelingerne penge, men man spilder også uddannelseskapacitet, og der kommer til at mangle færdige speciallæger i den anden ende.

Jeg skyder ikke på den enkelte ledende overlæge. De vil som udgangspunkt gerne ansætte og uddanne yngre læger, men de har samtidig også et budget, der skal hænge sammen. Ikke desto mindre er det altså dem, afdelingsledelserne, som regeringen, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og patienterne sætter deres lid til, når det handler om at uddanne det nødvendige antal speciallæger, så patienterne også kan blive behandlet i fremtiden.

NY DAGSORDEN?

Inden for de seneste år har optaget på medicinstudiet været støt stigende, og regeringen har indført den meget omtalte fireårsregel, der skal tvinge lægerne til at blive speciallæger hurtigere. Når jeg ser på den nuværende udvikling i det danske sundhedsvæsen, synes jeg, at der er grund til at stille spørgsmålet:

Er det stadig ambitionen at uddanne flere speciallæger hurtigt, eller er dagsordenen ændret?

Hvis det med at skynde sig ikke længere er så vigtigt, er der mange yngre læger, der meget gerne vil have det at vide! Det er ikke sjovt at leve sit lægeliv med truslen om ikke at kunne blive speciallæge hængende over hovedet, og det er endnu mindre sjovt, hvis det slet ikke kan lade sig gøre, fordi uddannelsesstillingerne bliver sparet væk!