Tobaksindustriens magt og hyggekorruption

Som læger har vi en særlig opgave i at formidle vores viden om sundhed og sygdom til almenbefolkningen. Dette gælder også risikofaktorer for sygdom, hvor der i den offentlige debat kan vise sig modsatrettede interesser. Særligt hvad angår rygning, er der stærke kræfter på spil, der lader hånt om folkesundheden. Nemlig den magtfulde tobaksindustri. Det er uheldigt, for det bør være åbenlyst for alle, at rygning og tobak har vidt omfattende skadelige konsekvenser for både individet og samfundet.

Baggrunden er kort, at Jyllands-Posten sidst i august dokumenterede, at et indlæg i dagspressen med danske ungdomspolitikere som afsendere i virkeligheden var forfattet og bestilt af British American Tobacco via lobbybureauet Grace, uden at dette fremgik. Debatindlægget tordner mod regeringens forslag om regulering af salg af tobak – og kan derfor forstås af nogen som en blåstempling af disse yderst sundhedsskadelige produkter, der hvert eneste år er skyld i mange tusinde menneskers lidelse og død. Dette blev af gode grunde ikke nævnt i »ungdomspolitikernes« indlæg. Kort før indlægget blev bragt, var flere af disse ungdomspolitikere inviteret på en »studietur« til Schweiz finansieret af endnu en tobaksgigant, Philip Morris. »Hyggekorruption« kalder Transparency International det. Det er svært at tolke hele projektet anderledes, end at tobaksindustrien virkelig frygter den førnævnte regulering af salg af tobaksprodukter til unge.

I socialmedicinen har vi daglig kontakt til nogle af landets mest udsatte borgere. Mange har følgesygdomme efter flere års tobaksafhængighed. Vi synes derfor vældig godt om regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af tobaksprodukter. Langt størstedelen af tobaksafhængige begynder at ryge netop i teenageårene, og en øget aldersgrænse vil uomtvisteligt betyde et fald i salget af tobaksprodukter, og at færre bliver afhængige. Der er brug for bl.a. regulering, hvis vi effektivt skal kunne forebygge de yngre generationers tobaksafhængighed. Ud over høje aldersgrænser mener vi, at tobakspriserne skal betydeligt længere op. Børn og unge er særligt prisfølsomme, og mange rygere vil gerne have hjælp til at holde op. Også her kan øgede tobaksafgifter hjælpe. Som læger kan vi ofte ikke helbrede kræft og andre lidelser forårsaget af rygning. Vi kan heller ikke give tabte leveår tilbage. Men vi kan forebygge, og man kan oplyse, hvis ellers politikerne vil det. Rygning og konsekvenserne heraf rammer endvidere skævt – det er de ressourcemæssigt og socialt svageste, som ryger mest, og rygning er den enkeltfaktor, der bidrager mest til den sociale ulighed i sundhed. Det er vi som samfund forpligtet til at adressere og gøre noget ved.

Derfor har vi anset det som en vigtig sundhedsoplysende opgave at blande os i debatten med et lægeligt synspunkt på affæren mellem tobaksgiganterne og de danske ungdomspolitikere. Der skal ikke være tvivl i den offentlige debat om, at rygning virkelig er skadelig. At tobaksgiganterne har mulighed for at smøre unge politikere for så at sende dem i byen med et budskab, som vil skade deres egen generation, er uhyggeligt paradoksalt, skadeligt for folkesundheden og undergravende for vores tillid til politikere. Tidligere har tobaksindustrien været inviteret indenfor til møde med sundhedsudvalget i Folketinget, da Liselott Blixt var formand. Det forhold, at landets politikere lader sig påvirke af tobaksindustrien, er i modstrid med internationale konventioner. I WHO er der fokus på at begrænse tobaksindustriens indflydelse på politik med »Framework Convention on Tobacco Control, artikel 5.3«. En aftale, Danmark har skrevet under på.

Tendensen med indblanding af tobaksindustrien er bekymrende, både hvad angår politikernes manglende mod og visioner til at beskytte de kommende generationer og nationens helbred. Men også at tobaksgiganterne kan præge dansk politik og den offentlige debat under dække af, at det er ungdomspolitikere, som er afsendere.