Toksikologi

I Danmark indlægges der årligt omkring 12.000 mennesker med forgiftning. Hovedparten er utilsigtede, men en ikke ringe del udgøres af selvpåførte mere eller mindre tilsigtede intoksikationer, i få tilfælde påtvungne forgiftninger. Om end udviklingen inden for farmakologi går i retning af mere atoksiske præparater, vil multifarmaci komplicere de intenderede medicinske forgiftninger med komplekse interaktioner. Denne lille kittelbog søger at give en pragmatisk og koncis tilgang til diagnosticeringen og behandlingen af de mest almindeligt forekommende forgiftninger. Der er tale om en oversættelse af en velkendt og meget anvendt bog skrevet af erfarne toksikologer. Bogens målgruppe er alle læger og sygeplejersker, der beskæftiger sig regelmæssigt med intoksikerede personer. Opdelingen i tre hovedkapitler forekommer meget relevant med en indføring i generelle principper, gennemgang af lægemidler og misbrugsstoffer samt et kapitel om andre giftstoffer.

Bogen foregiver ikke at være udtømmende, men der er rigtig mange gode pointer til hjælp i den kliniske vurdering af forgiftninger. I et flowskema gives en god tilgang til salicylatforgiftning, og i en tabel angives de mest almindelige symptomer ved en række medikamentintoksikationer. Forfatterne til den engelsksprogede udgave har tidligere gjort sig til talsmænd for begrebet »toxidrome« omfattende bl.a. opiodtoxidromet, det antikolinerge toxidrom og det kolinerge toxidrom, og disse betegnelser kan meget vel ophøjes til et anvendeligt klinisk redskab i vurderingen af de(t) udløsende agen-tia/agens. Det er svært at forlange af en kittelbog, men man efterlades med det indtryk, at en hurtig indsats kunne faciliteres af eksempelvis 3-4 flowskemaer over de mest almindelige forgiftninger.

Et meget værdifuldt redskab i bogen er omtalen af harmløse præparater, hvilket især i den pædiatriske toksikologi giver mulighed for at berolige ængstelige forældre tidligt i forløbet. I den mere underholdende del sidst i bogen er der en omfattende oversigt over slangudtryk for en række populære misbrugsstoffer - et yderst anvendeligt redskab for den måbende kliniker. Bogen bærer stedvis præg af, at der er tale om en lidt lemfældig oversættelse, når der f.eks. skrives »periferal« neuropati eller røntgen af bryst og mave, men det får være. Overordnet set er der tale om et prisværdigt initiativ og en bog, der henvender sig til en stor skare. Man må håbe, at den yngre læge ikke overskrider sin kompetence og behandler komplekse forgiftninger, som rettelig bør gennemføres på større centre, hvor antidoter og andre relevante medikamentelle behandlingsmuligheder, herunder hæmodialyse, hæmofiltration og kulhæmoperfusion, foreligger i større omfang. De færreste små behandlingssteder ligger inde med præparater som esmolol og formepizol - forfatterne understreger da også vigtigheden af kontakt til giftlinjen. Bogen er en kærkommen hjælp i den initiale vurdering af en række forgiftninger og giver et godt grundlag for viderevisitering til mere komplekse behandlingsstrategier.