Tredive år med produktion af »forkerte indlæg«

Elever fra Fodterapeutskolen havde arrangeret en tur til Sahva i Sønderborg den 30. april 2004, fordi man havde erfaret, at skomagermester Gunnar Hansen dér er i gang med at teste patienter med RSScan (et elektronisk udstyr til at måle tryk under de enkelte dele af fodsålen) inden, og efter de har fået indlæg.

Gunnar Hansen sagde under seancen, at RSScan havde revolutioneret hans syn på indlæg, og hvordan de virkede. Han er blevet klar over, hvordan mange af dem, han tidligere har lavet, ikke har haft den ønskede effekt, og for nogle indlægs vedkommende nærmest har været direkte forkerte. Debatten var givende for både elever og mig, der var anmodet af eleverne om at tage med for at give debatten så bred en flade som muligt. Debatten viste, at der var forskellig opfattelse på nogle områder. Bl.a. omtalte Gunnar Hansen en person, som havde problemer med at afvikle under gang, idet han havde svært ved at rulle crus over talus fra lodret og videre fremover. Gunnar Hansen havde givet en fuld gængesål. De har en ulempe med balance under gang. Jeg foreslog i stedet en stiv forfodsgænge på en sko med 3 cm's hælforhøjelse. Vi var begge enige om, at der mangler resultatopgørelser over, hvad der er bedst af de forskellige metoder. Det var ligeledes klart, at en sådan opgørelse skal laves i et samarbejde mellem håndskomager, bandagist, fodterapeut og ortopædkirurg. Der er p.t. startet projekter op nogle få steder i Danmark, især hvor der er tilknytning til diabetesfodcentre.

Det er så dette, der er startet som projekt i Sahva i Sønderborg og Kolding . I Sønderborg er der et meget tæt samarbejde mellem blandt andre sygehuset og en privatpraktiserende speciallæge i ortopædi.

I speciallægepraksis har vi et meget stort patientmateriale, og i de klinikker, hvor fødder også er et væsentligt interesseområde, vil det være ønskeligt, om speciallægepraksis kan være med i disse team med sygehusafdelinger, håndskomagerier m.m. Det vil betyde, at der skal laves en centralisering af oplysninger om patientregistrerede data og konklusioner, som alle involverede kan trække på. Hidtil har interessegrupperne været meget præget af forholdene omkring diabetespatienter. De andre typer patienter, hvor patientbehandlingen fordrer korrektive behandlinger, er det endnu svært at få bedre viden med i behandlingsstrategien.

Jeg mener, vi skal se at komme i gang med scanner/tryk/ ganganalyseapparatur i den henseende, så vi kan udvikle indlæg og skokorrektioner til denne patienttype. Vi kan så slippe for at se alle de ødelagte fødder hos ældre, som i yngre alder ikke fik den behandling, som skønnes at have kunnet hindre udviklingen af artrose hos i hvert fald nogle af patienterne.