Skip to main content

»Tryghedskassen« har ikke længere opbakning fra faglige miljøer

Vi skal i stedet tale om »lindrende medicinsk behandling i de sidste levedøgn«, og den enkelte læge skal i det enkelte tilfælde afgøre, hvilken lindrende medicin patienten har brug for, skriver to lægefaglige selskaber.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

På vegne af bestyrelsen for Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM): Mette Asbjørn Neergaard, klinisk professor i palliativ medicin, overlæge, ph.d., speciallæge i almen medicin, specialist i palliativ medicin, Enhed for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Kristoffer Marsaa, overlæge, speciallæge i lungemedicin, specialist i palliativ medicin, Arresødal Hospice. Anette Hygumm, formand for DSPaMm overlægem speciallæge i medicinsk gastroenterologim specialist i palliativ medicin, Afsnit for Lindrende Behandling, Sygehus Lillebælt & På vegne af bestyrelsen for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM): Anna Weibull, speciallæge i almen medicin, diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007, DSAM’s arbejdsgruppe Palliation. Thomas Gorlen, speciallæge i almen medicin, diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2011, DSAM’s interessegruppe for plejehjemsmedicin, Lægerne Randersgade København. Bolette Friderichsen, formand for DSAM, speciallæge i almen medicin, Familielægerne i Hobro.

5. sep. 2022
5 min.

Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe — for Palliativ Indsats (DMCG-PAL), der siden 2013 har koordineret arbejdet med Tryghedskassen, har for nylig meldt ud, at de ikke længere påtager sig denne opgave [1]. Dette gælder pr. 1. september 2022. I stedet kommer forhåbentlig en mere individualiseret behandling af døende.

Subkutan (sk) lindrende behandling var for 30 år siden en ny måde at lindre de symptomer, der hyppigst forekommer i de sidste levedøgn, hvor patienten ikke længere kan tage tabletter. Det har således længe været »golden standard« som behandling til døende patienter internationalt.

Tryghedskassen blev udviklet af Palliativet Team, Vejle Sygehus, for næsten 20 år siden, da sk administration af medicin til døende patienter stort set var ukendt for sundhedsprofessionelle uden for det palliative miljø. Derfor blev sk medicin til opstart af behandling samt en sk-nål og tilhørende utensilier pakket sammen i en kasse på Glostrup eller Skanderborg Apoteker. Det er således udelukkende denne kasse med medicin og utensilier, vi i dette debatindlæg omtaler som Tryghedskassen.

Siden Tryghedskassen så dagens lys, er der sket flere positive ting i forhold til udbredelsen af viden om medicinsk behandling af døende i Danmark:

- Dansk Selskab for Almen Medicin har lavet en vejledning, hvor emnet er inddraget [2].

- Der er kommet en lærebog i palliativ medicin med et kapitel om emnet [3].

– Der er et kapitel i den nyeste udgave af »Medicinsk kompendium«, hvor emnet er inddraget.

- Der undervises i emnet på mange hoveduddannelser (f.eks. almen medicin, onkologi, intern medicin).

- Palliativ medicin er blevet et fagområde i Danmark.

- Lindring af døende patienter er blevet pensum på alle sygeplejerskeuddannelser.

- Døgndækning i forhold til telefonisk palliativ læge til læge-rådgivning findes i de fleste regioner.

De danske sundhedsprofessionelle står således et andet sted i dag i forhold til viden om medicinsk behandling af uafvendeligt døende patienter, end da Tryghedskassen blev indført. Samtidig har der været et stigende antal indrapporteringer om uhensigtsmæssig brug af Tryghedskassen. Problemer forbundet med Tryghedskassen er blandt andet, at den rekvireres pr. automatik af plejepersonale, når patienter bliver dårligere, stort set uden lægefaglig involvering ud over ordinationen. Når Tryghedskassen kommer i brug, f.eks. på et plejehjem, er det ofte efter vurdering af personale med varierende uddannelse og erfaring. Dette udgør en fare både for alt for tidlig brug af medicinen i kassen og også fare for både under- og overbehandling. Desuden indeholder kassen små mængder af fem præparater til sk injektion, og ofte har den døende enten kun brug for et eller to af præparaterne, eller også er patienten allerede i behandling med lignende medicin, og injektionsvæsken i kassen rækker slet ikke til behovet. Derfor bliver det også en unødvendigt dyr løsning for sundhedsvæsenet.

Ulemper ved Tryghedskassen overstiger nu fordelene, og DSPaM og DSAM har nu opfordret til, at Tryghedskassen afskaffes [4, 5].

DMCG-PAL har siden 2013 koordineret arbejdet med Tryghedskassen, men har ikke kunnet skaffe ressourcer til egentligt kvalitetsarbejde. De har nu endelig meldt ud, at de ikke længere kan støtte brugen af den [1].

Internationalt tages der stærk afstand fra standardmedicinering af døende patienter pga. flere sager, hvor patienter blev medicineret med standardmedicin, uden det blev individuelt og løbende evalueret i forhold til, om patienten reelt var døende – jævnfør sagen om Liverpool Care Pathway (LCP). LCP-skandalen startede, da efterladte pårørende fortalte om deres oplevelse af, at døden var blevet fremskyndet af systemet.

I Danmark er der begyndt at dukke lignende historier op, f.eks. i Berlingske i februar 2022 [6].

Grundprincipperne for lindrende medicinsk behandling i de sidste levedøgn er ikke ændret, og medicinen og de sk nåle er stadig de samme. Den medicin, den døende patienten har brug for, skal ordineres individuelt, og præparaterne skal udskrives på en normal recept. Alle læger bør kende til de hyppigste symptomer hos den døende patient og den farmakologiske behandling af disse. Flere vejledninger i lindrende medicinsk behandling i de sidste levedøgn er tilgængelige [2, 3], og ved tvivl om behandling kan der konfereres med mere erfarne kolleger og specialister.

At lindre et døende menneske må aldrig blive en standard ordination, men skal netop være individuelt tilrettet, således at mennesket dør så lindret som muligt, men også med så meget livskvalitet som muligt til det sidste. Dette kan kun opnås ved, at lægefaglighed er tydeligt indover, og ved at lægen løbende justerer alle farmakologiske behandlinger af den døende.

Der er brug for, at alle sundhedsprofessionelle har tilstrækkelig viden om lindrende medicinsk behandling i de sidste levedøgn. Døende patienter skal lindres så optimalt som muligt, hvad enten de opholder sig hjemme, på plejehjem, på hospital eller på hospice. Lindrende medicinsk behandling i de sidste levedøgn bør derfor være obligatorisk pensum både præ- og postgraduat.

Det er også fortsat væsentligt, at den rigtige medicin er nemt tilgængelig, når terminalfasen indtræder. Denne udfordring skal løses i Sundhedsstyrelsen i samarbejde med de videnskabelige selskaber og andre relevante aktører.

Vi skal som samlet sundhedsvæsen være veluddannet og klar til at yde vores bedste, når et menneske er døende, og vi skal kunne tilbyde en individualiseret behandling af den døende og omsorg for dennes pårørende.

Referencer

Referencer

  1. DMCG-PAL trækker sin støtte til Tryghedskassen for døende d. 1. september 2022. DMCG-PAL, 2022. https://view.officeapps.live.com/op/view.aspx?src=https%3A%2F%2Fdsr.dk%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2F2254%2F6722_dmcg-pal_traekker_stoette_til_tryghedskassen_002.docx&wdOrigin=BROWSELINK.

  2. Medicinsk behandling i sen og terminal fase (bogkapitel). I: Palliation. DSAM, 2014. (Opdateret version under udarbejdelse). Palliation - DSAM Vejledninger.

  3. De sidste levedøgn (bogkapitel). Palliativ medicin – en lærebog. Neergaard MA, Larsen H. (red.). Munksgaard, 2015.

  4. Statusnotat om Tryghedskassen. DSPaM, 2022. https://palliativmedicin.dk/wp-content/uploads/2022/05/Statusnotat-om-Tryghedskassen.DSPaM_.28.05.22.FINAL_.pdf.

  5. DSAM’s holdning til Tryghedskassen. DSAM, 2022. https://www.dsam.dk/files/13/dsam_holdning_til_tryghedskasse_11_07_22.pdf.

  6. https://www.berlingske.dk/kronikker/hvorfor-har-velfaerdsstaten-sa-travlt-med-at-aflive-de-gamle