Skip to main content

Turnus med ophold i almen praksis

Alment praktiserende læge Roar Maagaard, Skødstrup og alment praktiserende læge Niels Kristian Kjær, Vester Sottrup. E-mail: roarmaag@post7.tele.dk

31. okt. 2005
3 min.

Introduktion

Alle læger uddannet i Danmark tilbydes 18 måneders turnustjeneste, der består af 12 måneders hospitalsansættelse og seks måneders almen medicin. Praksisreservelægeordningen startede i 1983 og blev i 1991 en obligatorisk del af turnusuddannelsen. Fra international side har der de seneste par år været betydelig interesse for betydningen af uddannelsen i almen medicin som et obligatorisk element for alle læger i turnus.

Eksempelvis indeholder den nye 2-årige engelske turnusordning almen medicin som et af de bærende elementer efter dansk mønster [1]. Den danske turnusordning er aktuelt sat til debat - som tutorlæger og mangeårige uddannelseskoordinatorer i almen medicin vil vi gerne understrege værdien af den del af turnusuddannelsen, der foregår i almen praksis.

De uddannelsessøgende læger er generelt tilfredse.

Fra Nørgaard, Maagaard og Olesens undersøgelse [2] ved vi, at de uddannelsessøgende læger generelt er tilfredse med uddannelse i almen praksis. Dette understøttes af de obligatoriske uddannelsesevalueringer, hvor almen praksis får høje evalueringer sammenlignet med hospitalsafdelingerne [3].

Man lærer meget i almen praksis

Fra Kjær og Tulinius' undersøgelse [4] ved vi, at uddannelseslægerne i almen praksis lærer en lang række kompetencer, der opleves relevante af såvel kommende almenmedicinere som læger, der stiler mod andre specialer.

Det drejer sig om håndtering af en lang række almindelige sygdomme og kliniske problemer, der løses i almen praksis - men som det er hensigtsmæssigt, alle behandlende læger er fortrolige med. Lægerne får kendskab til sygdomme og tilstande, der strækker sig i tid og over flere medicinske discipliner, fx terminale forløb. Lægerne bliver trænet i en patientcentreret problemløsningsmodel, frem for en symptom- relateret »haglgeværsmetode«; de får en bedre forståelse af patientforløb og værdien af kontinuitet i patientforløbene.

Betydningen af at skabe tillid mellem patient og læge synliggøres, og lægerne oplever vigtigheden af compliance og patient-empowerment. De lærer en hensigtsmæssig håndtering af raske men helbredsbekymrende patienter, der repræsenterer problemstillinger med betydelige økonomiske implikationer, hvis de håndteres suboptimalt. De uddannelsessøgende læger oplever en dybere forståelse af sundhedsvæsenets organisation og samarbejdets meget betydelige funktion.

Lægerne trænes i forebyggelse og sundhedsfremme. Disse kompetencer kan i et vist omfang naturligvis også trænes i et hospitalsmiljø, men det er i almen praksis, kompetenceniveauet især styrkes på de nævnte områder. Varigheden på seks måneder er vigtig ud fra en medicinsk pædagogisk synsvinkel. Det er en udbredt og accepteret erfaring, at kompetenceudviklingen især foregår i de sidste 2-3 måneder af en seks måneders kliniske ansættelse. I et tiltagende specialiseret sundhedsvæsen må det nødvendige brede lægelige overblik opnås i almen praksis, hvor lægerne også trænes i lægerollen.

Det samarbejdende, økonomisk forsvarlige sundhedsvæsen

Det samarbejdende sundhedsvæsen, der også udnytter de givne ressourcer optimalt, efterlyses fra alle sider. En helt nødvendig forudsætning for, at det kan lykkes, må være, at aktørerne - her lægerne - har et indgående kendskab til muligheder og vilkår i »hele væsenet«. Vi spiller os et oplagt potentiale for et sådant sundhedsvæsen af hænde, hvis turnusuddannelsen ikke fortsat skal være en nødvendig basis for de læger, der vælger et andet speciale end almen medicin.

Vi mener, at den nuværende turnusordning, hvor læger trænes både i den primære og sekundære sundhedssektor er en værdifuld og nødvendig basis for speciallægeuddannelsen - helt i tråd med bredden i de syv lægeroller.


Referencer

  1. www.mmc.nhs.uk
  2. Nørgaard GB, Maagaard RR, Olesen F. Praksisreservelæger og tutorlægers vurdering af praksisreservelægeordningen. Ugeskr Læger 1996;158:4181-4.
  3. www.evaluer.dk
  4. Kjaer NK, Tulinius C. Learning in General Practice, two master theses, the MHPE program 2002 Maastricht University, Holland.