Tværfaglige smertecentres rolle i arbejdet med senfølger efter kræft

1) Overlæge, Tværfagligt Smertecenter, Københavns Universitetshospital – Gentofte Hospital

Med nedenstående indlæg ønsker vi at bidrage til den videre dialog om organisering, implementering og tværfagligt samarbejde på senfølge området, herunder hvordan eksisterende højt specialiserede fagmiljøer bedst inddrages i fremtidige nationale initiativer og indsatser.

Kære Styregruppe og arbejdsgrupper

Tak for et vigtigt og ambitiøst arbejde med de nationale kliniske retningslinjer for generelle senfølger efter kræft og kræftbehandling i Ugeskrift for Læger 11. maj 2026.

Som overlæger ved Tværfagligt Smertecenter læser vi retningslinjerne og den ledsagende artikel i Ugeskrift for Læger med stor interesse. Det er meget positivt, at der nu sættes nationalt fokus på de generelle biopsykosociale senfølger, som påvirker en stor og voksende gruppe kræftoverlevere.

Særligt fokusset på de generelle tværgående senfølger, som ikke er betinget af en specifik diagnose eller behandling, og at det ikke kun er kræftoverlevere, der oplever senfølger.

Vi hæfter os særligt ved beskrivelsen af:

– komplekse symptomklynger

– samtidige smerter, søvnforstyrrelser, fatigue, angst og kognitive vanskeligheder

– behovet for tværfaglig og højt specialiseret indsats

– samt anbefalingerne om integrerede psykologiske, fysiske og medicinske behandlingstilgange

Det undrer os derfor, at de tværfaglige smertecentre ikke har været repræsenteret i arbejdsgrupperne eller blandt de centrale samarbejdspartnere.

I de tværfaglige smertecentre arbejder vi netop med komplekse biopsykosociale symptomtilstande, hvor smerter, søvn, psykisk belastning, funktionsevne, adfærd og sociale forhold påvirker hinanden gensidigt. Vi modtager i stigende grad patienter med senfølger efter kræftbehandling, herunder smerter efter operative indgreb, neuropatiske smerter efter kemoterapi og strålebehandling samt ledsagende fatigue, søvnforstyrrelser, angst, depression og kognitive vanskeligheder.

Tværfaglige smertecentre er ikke hele løsningen på senfølger efter kræft, men vi er allerede etablerede, højt specialiserede miljøer med betydelig erfaring i behandling af komplekse biopsykosociale symptomklynger, som overlapper væsentligt med den patientgruppe, retningslinjerne beskriver.

Herudover har vi allerede et tæt etableret samarbejde med primærsektoren. Netop derfor tænker vi, at smertecentrene med fordel kunne tænkes mere aktivt ind i den videre udvikling af området.

Vi har for nylig etableret kontakt til Klinik for senfølger på Herlev Hospital, hvor vi ser en væsentlig faglig snitflade omkring fælles patienter, og hvorfra vi allerede har modtaget relevante henvisninger. Dette understøtter efter vores vurdering behovet og mulighed for et tættere samarbejde mellem senfølgeklinikker og eksisterende tværfaglige specialfunktioner.

Mange af disse patienter har lange og komplekse forløb på tværs af specialer og sektorer, og netop denne type patienter efterspørger en koordineret tværfaglig tilgang. Her tænker vi, at der er et væsentligt potentiale i at bygge videre på eksisterende højt specialiserede miljøer fremfor at udvikle parallelle strukturer omkring patienter med komplekse senfølger.

Vi hæfter os samtidig ved, at retningslinjerne meget relevant peger på, at næste skridt bliver implementering, organisering og udvikling af konkrete forløbsprogrammer og stepped/matched care-modeller. Her vil det efter vores vurdering være oplagt at inddrage de tværfaglige smertecentre aktivt – både i relation til udredning, behandling, kompetenceudvikling og udvikling af sammenhængende patientforløb for patienter med komplekse symptomklynger og vedvarende smerteproblematikker.

Vi vil derfor opfordre til, at de tværfaglige smertecentre fremadrettet inkluderes i det nationale arbejde med implementering og videreudvikling af senfølgeindsatsen.

Vi deltager meget gerne i videre dialog eller samarbejde.