Skip to main content

Tvangsbehandling af alkoholikere?

♠ Læge Abir Al-kalemji, Master i Sundhedsantropologi, Arbejds- og miljø-medicinsk klinik. Odense Universitets Hospital. E-mail: abir1206@hotmail.com
16. apr. 2010
02 min

Kriminalmagasinet Station 2 på TV2 viste mandag den 29. marts 2010, hvordan en alkoholmisbruger, som fik frataget sit kørekort, blev ved med at køre på trods af, at han blev stoppet af politiet 123 gange. En gang målte man hans promille til over 3, hvilket svarer til at køre i en alkoholforgiftet tilstand.

Udsendelsen gav stof til eftertanke. Alkoholafhængighed anses stadig for at være et individuelt problem og en privatsag. Begrundelse er, at den personlige frihed vægtes højt. Selv når omkostningerne kan være menneskeliv? Mindst hvert femte biluheld skyldes spritkørsel, og 20% af lægerne har misbrugsproblemer. Når en person sætter sig bag rattet i beruset tilstand, er vedkommende til fare for sig selv og andre pga. svækket reaktionsevne i trafikken. Lige som det, når en alkoholpåvirket læge behandler en patient, kan få alvorlige konsekvenser for patienten. Og når far eller mor har alkoholmisbrug, har det store personlige omkostninger for børnene.

Alkoholmisbrug er altså et kollektivt problem, og det kan blive nødvendigt med forceret hjælp. En diskussion om, hvorvidt alkoholafhængighed skal tvangsbehandles, bør rejses. Når en psykisk syg i en forvirret/psykotisk tilstand er til fare for sig selv og andre, tøver vi ikke med at tvangsbehandle. Samme rationale må gælde for den alkoholafhængige, som i en alkoholpåvirket tilstand kan udgøre en lignende fare.

Alkoholmisbrug får personer til at miste job, familie og selvværd og isolere sig. Misbrugeren er som regel ude af stand til at træffe en beslutning om behandling, når vedkommende er »så langt ude i skidtet«. En alkoholiker har otte gange større risiko for at begå selvmord end ikkealkoholikere, og 50% af alkoholikerne har en psykisk sygdom. Så i mange henseender bør de behandles på lige fod med psykisk syge, der pga. psykose eller suicidal adfærd er i farezonen, og hvor professionel hjælp kan være nødvendig - også med tvang.

Det sender et vigtigt signal om, at problemet bør tages alvorligt og synliggøres. Der er fortsat berøringsangst og tabuisering om emnet. Kolleger og pårørende til en misbruger får ofte svært ved at påpege problemet og finde konstruktive løsninger. Den praktiserende læge spørger sjældent til alkoholmisbrug, viser analyser. Patienter møder alkoholiserede læger, men tør ikke sige noget. Pårørende ved, når en person sætter sig bag rattet i beruset tilstand, men føler sig magtesløse, da vedkommende ofte er svær at overtale.

Det er ikke nok at fratage spritbilisten kørekortet, der skal gøres en helhedsorienteret indsats med bl.a. en behandlingsdom, der sikrer, at vedkommende er dokumenteret clean, før kørslen genoptages.

Alkoholafhængighed bør gøres til et fælles ansvar at løse igennem målrettede alkoholafvænningsprogrammer, aftabuisering af emnet, behandlingsdomme og i yderste konsekvens - igennem tvangsbehandling.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen