Skip to main content

Tyrkiske sindslidende

Firdevs Tamer, reservelæge, Viborg Sygehus, E-mail: ft_dk@hotmail.com

1. nov. 2005
3 min.

Kommentar til debatindlægget »Rammer for behandling. Tyrkiske sindslidende her og der« af antropolog Lotte Bøggild Mortensen (Ugeskr Læger 2003; 165: 2675-6).

Jeg mener, at jeg udtrykkelig gjorde opmærksom på, at vi er multikulturelle som tyrker. Og det er en selvfølge at hver patient er unik, og at man i behandlingen selvfølgelig tager udgangspunkt i den enkelte patiens situation og baggrund, uanset hvor patienten kommer fra og hvem patienten er!

Formålet med mit debatindlæg var og er at skabe debat omkring de emner, jeg berører, og samtidig komme frem med, hvad vi tænker som tyrker, og hvad jeg tænker som læge, og hvad jeg har oplevet som tolk igennem 30 år her i Danmark. Jeg begyndte at tolke som 9-årig, og fik papir på min tolkeuddanelse som 17-årig. Jeg har arbejdet sammen med og levet blandt mine landsmænd med vidt forskellige baggrunde og levevis. De emner, jeg berører, er ikke emner der gribes ud af den blå luft, der er ikke tale om konstruerede problemstillinger!

Jeg mener, at det er vigtigt at have en grundig indsigt og at give en ordentlig information, for der er i forvejen megen mystik omkring os, det gælder vores kultur, levevis, religion, og overtro.

Jeg betragter ikke kulturer eller mennesker igennem et nøglehul. Skidt og kanel bliver blandet sammen, og derfor er det vigtigt, at man oplyser og drager sammenligninger og sætter tingene i perspektiv for at fremme forståelse af budskabet. Jeg har levet iblandt mine landsmænd, og har set og overværet deres lidelser, og ikke kun læst det fra avisoverskrifter, eller fået overleveringer fra en 2. eller 3. person. Derfor var casen ikke ukendt, eller noget enestående. Men en case som den, der blev bragt, mener jeg ikke kunne stå alene, og derfor skrev jeg hvordan vi ser på casen som »indfødte«, og samtidig give oplysninger om vores måde at leve på, og hvad det evt. kan føre til.

Rammerne for behandlingen skal vi da selv skabe ud fra det vi selv kan her i Danmark, med den type at patienter der lever her, og som søger hjælp og har tillid til os, men som ikke kan få den fornødne hjælp i tide, fordi man går forbi hinanden som læge og patient. Vi har problemerne her, og patienterne er her, moskeerne, imamerne, hocaerne er også her, hvad med at høre deres mening og opfattelse? Man behøver jo ikke at gå over åen efter vand.

Når en tyrkisk patient, også sindslidende, kommer hjem fra ferie efter at have konsulteret en læge i hjemlandet, så er det første denne gør, at tage hele indkøbsposen med medicin til sin egen læge, fordi han/hun er i tvivl om de skal tages, og for at høre egen læges mening om den diagnose, der er givet.

Da vores religion får skyld for både det ene og det andet, er det vigtigt at fremhæve, hvad der er religiøst påbud og hvad der er kulturelt, og at hver familie igen har sin egen måde at efterleve dem på, selvom de alle kommer fra Tyrkiet.

Man skal ikke alene se på frugten fra træet, men også se på selve træet!