Skip to main content

Uacceptable forhold på sygehuse

Ortopædkirurg Jens V. Bruun , Taastrup

8. apr. 2013
2 min.

E-mail: mail@jensvbruun.net

Et par gange har jeg i den senere tid måttet hjælpe et par patienter med ortopædkirurgiske problemer til de offentlige sygehuse i Roskilde og Hvidovre.

Tidligere kunne man som ortopædkirurg komme direkte til røntgenundersøgelse med patienten og få et hurtigt svar. Det kan man ikke mere. Bureaukratiet fordrer, at man sidder og venter på …

Efter halvanden time kom vi frem til en yngre læge, der accepterede undersøgelsesforslaget, og derefter til røntgenundersøgelse, som viste skader – i begge tilfælde som forventet.

I Roskilde foreslog jeg patienten at tage til bandagist og få en relevant bandage for fodledslidelsen. Det tog tre ventetimer at komme igennem!

I Hvidovre var det et mindre brud i hånd. Det skulle til gipsning. Det skulle ikke foretages af lægen, men en dertil uddannet sygeplejer, som ikke havde den helt relevante forståelse af netop den frakturs gipsbandagering. Det tog tre en halv time at komme igennem.

Det sidste tilfælde åbner to problemstillinger:

1. Den unge læge får ingen erfaring i at anlægge gips og vil derfor heller ikke kunne betjene fremtidige patienter med gipsbandagering i almen praksis, såfremt dette skulle være den fremtidige karriere.

2. Patienten får ikke den optimale gipsbandagering, som bedst bl.a. vil kunne sikre mod skred i frakturen.

Konklusion: Det går for langsomt i sygehusregi, og læger uddannes insufficient!

INTERESSEKONFLIKTER: ingen