Uærlighed i lægemiddelafprøvninger koster samfundet dyrt 3

Peter C. Gøtzsche (PCG) langer kraftigt ud efter medicinindustrien i Ugeskriftets temanummer om lægemiddelforsøg [1]. Der anføres fire eksempler, som alle skulle være typiske for hele den industrifinansierede lægemiddelforskning, en lidt grov generalisering.

En undersøgelse af voriconazol, hvor forskerne skulle have hævdet, at der ikke var forskel i effekten af voriconazol og amphotericin B [2]. Det er ikke et korrekt referat. Forfatterne understreger, at voriconazol har mindre effekt end liposomal amphotericin B, i samme nummer af New England Journal of Medicine (NEJM) er der et læserbrev fra FDA med henvisning til det involverede firmas interne rapport [3].

I og med at både artiklen og reaktionen fra FDA er i samme nummer af NEJM, kan der ikke være tale om at denne sag kun blev opdaget, fordi FDA sammenlignede publikationerne med forsøgsprotokollerne. Der er tale om to tolkninger af virkeligheden, og tidsskriftets editor må have været fuldt indforstået.

Celecoxib-forsøget har tidligere været diskuteret i Ugeskriftet, og det er umuligt at tage stilling til, om PCG's tolkning er korrekt ved at læse de anførte referencer. Men det er ikke, som man kunne foranlediges til at tro af PCG's indlæg, FDA, der har afsløret noget [4, 5].

Det tredje eksempel omhandler behandlingen af sepsis med protein C [6]. Et par måneder senere fremsættes i samme tidsskrift en del teorier om forsøgets resultat. I denne gennemgang nævnes det, at FDA, i modsætning til hvad PCG oplyser, har godkendt protein C til alvorlig sepsis [7]. Det er ikke FDA, der udtrykker sin mening. Der er ingen kritik af, at man, inden man brød forsøgets kode, foretog en protokolrevision. Det omtales, at man i forsøget har anvendt to batches af protein C, hvilket måske kan forklare, at effekten af det svært karakteriserbare aktiverede protein C tilsyneladende har størst effekt i den sidste del af forsøget.

I det fjerde eksempel henviser PCG til sig selv, og så øges præcisionen i citaterne en del. Det er et ældre eksempel, som har været diskuteret ved flere lejligheder.

Så henviser PCG til en analyse fra sin afdeling, som skulle have påvist, »at forsøg sponsoreret af industrien oftere har positive konklusioner om firmaets præparater end forsøg med anden sponsorering« [8].

I denne analyse er der ikke tale om forsøg med samme præparater foretaget dels af industrien dels af uafhængige forskere, men derimod en sammenligning af vidt forskellige behandlinger. Jeg har bedt flere statistikere om at kommentere analysens statistiske metode - reaktionen har været, at det ligner en »fisketur« efter et resultat. Denne påstand kan PCG ikke leve med, og jeg vil derfor tilbyde at vor Kvalitetssik-rings Afdeling gennemgår materialet bag den refererede analyse for at se, om dokumentationen af analyseplan og gennemførelse lever op til de krav, vi i medicinindustrien er vant til at honorere.

Industrien har en begrænset indflydelse på design og tolkning af de forsøg, der skal danne baggrund for en markedsføringstilladelse. Der er myndigheds-guidelines for, hvorledes forsøgene skal tilrettelægges og udføres. Rapportering af industriens forsøg er velreguleret. Den foregår primært over for de relevante lægemiddelmyndigheder, og her kan intet skjules, alle forsøg skal med.

Den videnskabelige litteratur har andre vilkår, og her er der ingen garanti for, at alt bliver publiceret. Reglen er, at lægemiddelfirmaet ikke har den endelige indflydelse på en videnskabelig artikels udformning, jf. »Samarbejdsaftalen om kliniske forsøg mellem DADL og Lif«.

Indtil disse regler er ændret, er det forfatterne, der er ansvarlige for indholdet i de videnskabelige artikler, og det er her, man bør rette sin kritik.

PCG's ærinde i indlægget er måske i højere grad at argumentere for en bevilling af midler til industriuafhængig klinisk forskning; dette har jeg sympati for.

Det er ikke nødvendigt i denne argumentation at beskylde andre for uærlighed. En bevilling kunne ganske simpelt begrundes med, at industrien af naturlige grunde ikke forsker i ikkepatenterbare behandlinger, og inden for disse behandlinger er der også brug for at afklare, hvad der er godt, og hvad der er skidt.

SVAR