Uafhængig forskning bør styrkes

Waldorff anfører i sit læserbrev i Ugeskrift for Læger af 29. september, at vores arbejde [1] og den deraf følgende mediebevågenhed var en kampagne for større bevillinger til og markedsføring af Copenhagen Trial Unit. Dette er ikke korrekt, men vi vil benytte lejligheden til at kommentere Waldorffs standpunkter.

Flere tidligere studier har vist, at konklusioner i randomiserede forsøg er mere positive over for de undersøgte lægemidler, hvis forsøgene er industrifinansierede [1, 2]. Lægemiddelindustrien har forklaret denne sammenhæng med, at de kun tør satse på noget de tror på, og som de kan se økonomiske muligheder i. Dette argument indikerer, at forsøg finansieret af industrien finder bedre behandlingseffekt end offentligt finansierede forsøg. Vi undersøgte, om en potentiel sammenhæng mellem finansiering og konklusioner kunne forklares med, at industrifinansierede forsøg enten fandt bedre behandlingseffekt eller færre bivirkninger end offentligt finansierede forsøg [1]. Vi fandt, at dette ikke var tilfældet. De industrifinansierede forsøg fandt ikke bedre behandlingseffekt, og de rapporterede flere bivirkninger af det undersøgte lægemiddel end offentligt finansierede forsøg [1]. Sandsynligheden for at anbefale det undersøgte lægemiddel uden forbehold var fem gange større (95% sikkerhedsgrænse 2-14) i industrifinansierede end offentligt finansierede forsøg.

Vi undersøgte, om associationen mellem finansiering og konklusioner kunne forklares af andre faktorer. Vi fandt ikke nogen forklarende årsag [1]. Kvaliteten af de industrifinansierede forsøg var på flere områder bedre end offentligt finansierede forsøg, men hverken metodisk kvalitet, størrelsen af forsøget, opnåelsen af det planlagte patientantal, typen af kontrolbehandling, publikationsår eller publikation i tidsskrift med høj virkningsfaktor kunne forklare associationen mellem finansiering og konklusioner. Det må derfor bero på en misforståelse, når Waldorff anfører: »Som forklarende årsag finder man følgende: Sponserede forsøg viser en objektiv større forskel, anvender hyppigere placebo som kontrol, rapporterer flere bivirkninger og når hyppigere det planlagte patientantal«.

Som forskere er det primært vores opgave at fremlægge dokumentation for vores undersøgelser i videnskabelige tidsskrifter, men vi har også et ansvar for at kommunikere forskningsresultater til befolkningen, som finansierer offentlig forskning. Journalister har bedt os fortolke vores fund og spurgt, hvordan de afdækkede problemer kan løses. I vores svar har vi forsøgt at sammenfatte vores fund og den øvrige evidens på området. Denne peger på, at industrifinansierede forsøg oftere drager proindustrikonklusioner [1-3], er associeret med selektiv rapportering af resultater, selektiv og multipel publicering [3] samt forsinket eller manglende publikation [2, 4]. Vi mener derfor at have begrundet mistanke om, at finansieringskilde kan være associeret med bias i randomiserede forsøg. Vi foreslår på den baggrund, at lægemiddelafprøvninger i højere grad udføres af uvildige forskningsenheder. Det vil medføre større offentlige udgifter til klinisk forskning, men disse vil formentlig kunne dækkes af færre udgifter til medicin [5].

Hvis vi drager en analog til en anden verden, ville vi så ikke hellere have, at et uafhængigt FDM testede og rapporterede om bilers fortræffeligheder og mangler end fabrikanterne selv? Ville det ikke give forbrugerne den mest objektive og uhildede information? Det er ikke, fordi fabrikanterne nødvendigvis snyder, men fordi de er hildede og skal sælge deres produkt.

Forskning handler om at minimere bias for at basere behandling af patienter på så pålidelige resultater og konklusioner som muligt. Det er derfor, det randomiserede kliniske forsøg har fået så stor udbredelse. Det minimerer risikoen for selektionsbias (ved adækvat randomisering), behandlings- og detektionsbias (ved adækvat dobbeltblinding) og frafaldsbias (ved adækvat rapportering af frafald og intention to treat-analyser). På samme måde bør vi også minimere risikoen for en bias forbundet med konkurrerende interesser. Dette kan gøres ved at mindske koblingen mellem markedsføring og videnskab og styrke uafhængig forskning.

SVAR 1

SVAR 2