Skip to main content

Uafhængig forskning redder og forbedrer liv

Sundhedsvæsenet har brug for en diskussion af, hvordan vi sikrer, at den uafhængige forskning prioriteres.

Grete Christensen, formand for dansk Sygeplejeråd.
Grete Christensen, formand for dansk Sygeplejeråd.

Grete Christensen
formand for Dansk Sygeplejeråd

31. maj 2017
2 min.

Anders Perner sætter i Ugeskriftet.dk Debat den 11. april fokus på, hvor svært det er at rejse midler til uafhængig forskning i sundhedsvæsenet. En problematik, der er velkendt for sygeplejersker, som ofte udfører uafhængig forskning, der tager udgangspunkt i den kliniske hverdag.

Den kommercielle forskning er i dag en forudsætning for at udvikle og afprøve nye behandlinger. Men sundhedsvæsenets opgaver er mere end at behandle, og det er i denne sammenhæng, at den uafhængige forskning får betydning.

Mens der forskes intenst i at udvikle nye behandlingsmetoder og medicin, forskes der alt for lidt i, hvordan patienten klarer livet med en vedvarende sygdom, og om er det muligt at forebygge forværring eller at anden sygdom kommer til.

Ny forskningstradition

Sygeplejerskers selvstændige forskning i sygepleje er en ung tradition i Danmark. På landsplan er der i dag udnævnt 17 professorer, der er omkring 250 sygeplejersker med ph.d.-grad, og flere er på vej. Forskningen på området har gennem årene udviklet sig fra enkeltstående forskningsprojekter til større programmer og internationalt samarbejde.

Der er således tale om en ung forskningstradition, som viser mere og mere karakter primært med forskning på områder, hvor der ikke er kommercielle interesser.

Uafhængig forskning er i dag i hård konkurrence om få midler. Vi oplever som ung profession, at når der uddeles puljemidler, vægtes støtten givet til projekter, hvor man anvender sundhedsvæsenets dominerende metoder, frem for at der ses på, om andre metoder kan bidrage med ny nødvendig og relevant viden.

Sundhedsvæsen i bevægelse

Sundhedsvæsenet gennemgår i disse årtier en rivende udvikling. Supersygehuse er under opførelse og indrettes til korte indlæggelser og specialiseret behandling. Der sker forskydninger i sygehusenes opgaver og mellem sygehusene og primærsektoren. Patienter inddrages i større og større omfang i egen behandling og rehabilitering, der ændres i relationen mellem sundhedsprofessionel og patient.

Patientens perspektiv får større betydning i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet og i opfattelsen af, hvad der er kvalitet. Der er behov for viden om, hvad denne udvikling betyder for patienten. Tendenserne i udviklingen genererer hele tiden nye spørgsmål, som det er relevant at forske i.

Dansk Sygeplejeråd mener, at der er brug for at prioritere den uafhængige sundhedsvidenskabelige forskning.

Kliniske forsøg er med til at redde og forbedre liv. Sundhedsvæsenet har derfor brug for en diskussion af, hvordan vi sikrer, at den uafhængige forskning prioriteres i uddelingen af forskningsmidler.

Sundhedsvæsenet står i dag over for en kløft af mangel på viden, når det gælder udviklingen af det nære sundhedsvæsen, betydningen af sammenhænge mellem sektorer. Der er stærkt brug for den uafhængige forskning, og for at ny viden bliver opsamlet og delt i sundhedsvæsenet.