Uafhængig klinisk interventionsforskning - eller evidence biased medicine?

I en nylig publiceret oversigtsartikel i nærværende organ argumenterer Cohrane-forskeren Peter Gøtzsche (PG) ikke uventet til fordel for den ikkeindustrisponsorerede forskning [1]. Og fanen løftes så højt til lovprisning af den »uafhængige« forskning, at benene har svært ved at nå jorden.

PG fremfører tre eksempler til støtte for sine påstande om den uafhængige forsknings overlegenhed. Uheldigvis er allerede det første eksempel ikke særlig velvalgt, og PG's konklusioner må falde enhver nogenlunde hypertensionskyndig for brystet. PG refererer resultatet af den amerikanske ALLHAT- undersøgelse, der gennemførtes i NHLB-regi [2]. Heri forsøgte man at sammenligne fire forskellige antihypertensive behandlingsregimer, der baseredes på enten diuretikum, calciumblokker, ACE-inhibitor eller alfa-blokker. Sigtet med undersøgelsen var at afgøre, om de nyere stoffer var overlegne i forhold til diuretika i henseende til kardiovaskulær morbiditet. PG anfører, at undersøgelsen »viste, at det billigste præparat, et diuretikum, også var det bedste«. Med denne udlægning af resultatet gør PG fælles sag med de mange, som næppe har læst arbejdet eller ikke har forstået indholdet - og reitererer blot den bekvemme sundhedsøkonomiske fortolkning af studiet!

Undersøgelsens primære endepunkt var, som det er reglen i den type undersøgelser, et kombineret kardielt endepunkt - og dette faldt aldeles neutralt ud! De nye stoffer var altså ikke bedre end et diuretikum til at afværge den samlede sum af hjertemæssige ulykker - men det er utilladeligt på denne baggrund at konkludere, at et diuretikum er bedre end de nyere stoffer. Et par sekundære endepunkter i ALLHAT faldt umiddelbart ud til diuretikas fordel, men disse fund er let forklaret ved forskelle i de opnåede blodtryksreduktioner og et generelt svagt undersøgelsesdesign, der klart favoriserede diuretikumarmen m.h.t. mulighederne for mere rationelle stofkombinationer. Og kombinationer med flere stoffer er netop, hvad der reelt blev anvendt i ALLHAT - hvorfor undersøgelsen faktisk vanskeligt kan vurderes som en sammenligning af enkeltstoffer.

Det er lidt skuffende, at en Cochcrane-ansvarlig ekspert ikke har udvist mere kritisk sans i sin læsning af dette sundhedspolitisk prægede, overciterede arbejde, der på en tvivlsom baggrund har givet thiazid-monoterapi en ufortjent renæssance i hypertensionsbehandlingen [3].

Den »uafhængige kliniske interventionsforskning« har med den givne fortolkning i dette tilfælde resulteret i noget, der ligner »evidence biased medicine«.

SVAR: