Uberettiget kritik på baggrund af forældet reference

I artiklen »Adherence to guidelines prior to endoscopic sinus surgery in patients with chronic rhinosinusitis and asthma« [1] kritiseres den danske nationale guideline for behandling af kronisk rhinosinuitis (CRS) for at være mangelfuld sammenlignet med den europæiske guideline. Forfattergruppen konkluderer, at astma hos patienter med CRS er underdiagnosticeret, fordi den nationale guideline ikke nævner astma som betydende komorbiditet. Den nationale guideline, som forfattergruppen refererer til, er publiceret i 2015 og baseret på den europæiske behandlingsvejledning fra 2012 (EPOS2012) [2]. Den nationale guideline om CRS blev i marts 2023 erstattet af den nuværende nationale guideline, som er opdateret i henhold til den gældende europæiske behandlingsvejledning fra 2020 (EPOS2020). Guideline har siden marts 2023 ligget tilgængelig på hjemmesiderne for Dansk Rhinologisk Selskab og Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi og Hoved-Halskirurgi.

Forståelsen af og behandlingsmulighederne for CRS har udviklet sig væsentligt siden 2012. I EPOS2012 beskrives astma som en væsentlig komorbiditet særligt hos patienter med kronisk rhinosinuitis med næsepolypper (CRSwNP), og at der histopatologisk er tale om samme eosinofile inflammationstilstand i bihuler som i lunger [2]. Optimering af astmabehandling forud for bihulekirurgi nævnes ikke, hvorimod bedring af astmasymptomer efter bihulekirurgi er beskrevet [2]. I EPOS2020 indførtes begrebet »global airways«, som dækker luftvejene fra næse til distale lungeafsnit [3]. Begrebet »global airways« indførtes på et tidspunkt, hvor godkendelsen af biologiske lægemidler til behandling af CRSwNP netop var sket i USA og Europa – samme biologiske lægemidler, som allerede var godkendt til behandlingen af svær astma. Sygdomsforståelsen for CRS har i perioden udviklet sig, således at en patient med CRSwNP og astma i dag kan betragtes som havende én tilstand: inflammation i global »airways«.

Udarbejdelse og opdatering af nationale rinologiske guidelines hviler i høj grad på EPOS2020. I aktuelle guideline for CRS er anført: »Hos patienter med svær CRSwNP er astma hyppigt; overvej henvisning til lungemediciner«. I guideline er yderligere inkluderet et link til beslutningsalgoritmen under Medicinrådet ift. kriterier for opstart af biologisk behandling for patienter med CRSwNP, hvor astma fremgår som et af flere kriterier [4].

Danske praktiserende øre-næse-hals-læger har i flere år haft diagnostik og behandling af IgE-medieret allergi som en fast og integreret del af deres overenskomstdækkede arbejdsområde. I denne udredning foretages spirometri. Hvis udfaldet indikerer en astmatisk tilstand, henvises patienten til lungemediciner. Rammerne for rinologiske guidelines hverken bør eller skal indeholde vejledning i behandling af tilstande, som ligger uden for det rinologiske subspeciale. Hvor det er relevant, skal en guideline vejlede i, hvornår og i hvilket speciale patienter med betydningsfuld komorbiditet videreudredes. Præcis som i den eksisterende nationale guideline for kronisk rhinosinuitis.

Forfattergruppens ønske om øget opmærksomhed på diagnostik og behandling af astma hos patienter med CRS bakkes fulgt op af Dansk Rhinologisk Selskab. Tilstedeværelsen af en mangelfuld national guideline kan derimod ikke genkendes. Det vækker undren, at forfattergruppen i sin kohorte af patienter fra 2017-2021 ikke gør det klart for læserne, at man i kohorteperioden havde andre nationale såvel som internationale guidelines end i dag. Kritik er altid godt, men den skal være rettidig, særligt når den adresseres så direkte som i ovennævnte artikel.