Udokumenterede påstande

Efter at have læst Hans Ersgaards debatindlæg i Ugeskrift for Læger den 19. februar [1] føler jeg mig kaldet til at kommentere det. Problemet med debatindlægget er, at det ifølge min vurdering rummer adskillige udokumenterede påstande. Jeg vil nøjes med at nævne et par enkelte: Hans Ersgaard kalder de mennesker, der har levet i Danmark i årtier (senere i indlægget fremgår det indirekte, at det drejer sig om muslimer), den »nye herskende klasse«. Jeg vil spørge Hans Ersgaard: Hvilke tegn ser du i det danske samfund på, at muslimer er den nye herskende klasse? Min egen oplevelse af det politiske, kulturelle, civile, administrative og økonomiske Danmark er, at det lige præcis ikke er muslimerne, der sidder på magten eller er bare i nærheden af at tage den. Hans Ersgaard skriver videre, at man (her menes givetvis muslimerne) forventer, at vi (læger) påtager os en »det er synd for dem«-attitude. Hvor ved Hans Ersgaard det fra? Er det dokumenteret? Og yderligere: Er denne attitude eller måske rettere psykologiske mekanisme udelukkende knyttet til muslimer? Jeg mener selv at have oplevet den hos »oprindelige« (min tegnsætning) danskere. Hans Ersgaard skriver også, at muslimer forventer, at »oprindelige« (min tegnsætning) danskere skal bøje sig for muslimernes kulturelle/diktatoriske mønster. Jeg har indtil flere oplevelser af, at der er mange muslimer, der ikke har den forventning (jeg har haft en hel del af dem som kolleger og patienter). Muligvis er Hans Ersgaard i besiddelse af dokumentation for sin påstand, som jeg og andre ikke er besiddelse af?

Lad mig afslutningsvis rose Imran Rashids svar [2] på Hans Ersgaards debatindlæg og særligt hans understregning af, at læger grundlæggende er til for patienternes skyld og ikke omvendt: Lægens eksistensberettigelse beror på, at der findes patienter med behov for (og ret til) undersøgelse og behandling uanset trosretning, mv. Lægerollen forpligter således lægen til - så godt som muligt - at forstå patientens klager på trods af kulturbarrierer, i øvrigt også de barrierer, der eksisterer mellem en »dansk« læge og en »dansk« dansker. Det kan undertiden være svært (og nogen gange ulideligt) og kræve en ekstra indsats af lægen - og patienten. Det sidste vil jeg give Hans Ersgaard ret i.

At skabe god forståelse i konsultationen er ikke altid muligt, men at lave EU-regler for, hvordan mennesker skal opføre sig, når de også er patienter, som Hans Ersgaard ønsker, tror jeg ikke gør mødet mellem læge og patient bedre.