Udskyder statiner kun døden med få dage?

I Ugeskrift for Læger den 14. marts 2016 omtales en metaanalyse af effekten af statiner på overlevelse publiceret i BMJ Open i 2015 [1]. Artiklen konkluderer, at effekten i form af forlænget overlevelse er 5-19 og 10-27 dage som henholdsvis primær- og sekundærprofylakse [2]. Arbejdet har allerede været bredt citeret i dagspressen under overskrifter som »Kolesterol-medicin udskyder kun døden med få dage« og vil formentlig bidrage til den tiltagende skepsis i befolkningen over for kolesterolsænkende behandling.

Men er konklusionen nu rigtigt? Og hvilke antagelser ligger til grund for artiklens konklusion? Metaanalysen tager udgangspunkt i den totale overlevelse i de inkluderede studiepopulationer og tager hverken højde for, at resultatet i form af forlænget levetid er ekstremt afhængigt af såvel aldersfordelingen som den samlede opfølgningstid i de enkelte studier. Forfatterne har forset sig på det velkende resultat fra demografien, som siger, at levetidsforlængelsen er lig arealet mellem overlevelseskurverne, men har glemt, at dette forudsætter, at man har observeret den aktuelle befolkning, til alle er døde.

Vi har for at belyse problemstillingen mere realistisk beregnet restlevetiden for patienter med diabetes med eller uden statinbehandling. Vi har inkluderet personer registreret i det nationale diabetesregister med en diabetesdiagnose fra Landspatientregistret, patienter i glukosesænkende behandling eller patienter, som har modtaget fodterapi som led i diabetesbehandling [3]. Vi har modelleret den aldersspecifikke dødelighed for diabetikere og ud fra dette restlevetiden med og uden statinbehandling under antagelse af forskellige niveauer af risikoreduktion ved statinbehandling.

Som det ses af Figur 1 er f.eks. livsforlængelsen for en mand på 50 år i statinbehandling 1,2 år under antagelse af en relativ mortalitetsrisiko på 90%, som er tæt på den risikoreduktion, forfatterne kommer frem til i deres metaanalyse. Hos en 30-årig er den 1,3 år, hos en 70-årig tættere på 0,8 år, og højere eller lavere afhængigt af den risikoreduktion, som statiner bidrager med.

Det simple budskab fra metaanalysen af Kristensen et al, at statinbehandling kun bidrager med få dages forlænget levetid er således efter vores skøn stærkt misvisende, hvis ikke de mest elementære demografiske antagelser indgår i fortolkningen.

En fuld redegørelse for data og analyse kan ses på http://bendixcarstensen.com/DMreg/demoYLL.pdf

Figur 1.

Forventet øgning i restlevetid (år) i forhold til alder og modelleret risikoreduktion ved statinbehandling hos mænd (blå, venstre) og kvinder (rød, højre)