Uklarhed i ny vejledning om genoplivning

I den nyligt reviderede vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivning, der udkom 31. oktober 2019, er det glædeligt at konstatere, at teksten nu er mere forståelig og stringent skrevet; særligt står det klart, at lægen altid skal involveres, når der tages beslutning om fravalg af genoplivning.

En positiv tilføjelse er, at beslutningen om behandlingsfravalg ikke skal gentages, hvis patienten skifter sektor i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse.

I vejledningen er det som noget nyt specificeret, at den habile borger, ikke med begrundelse i alderdomssvækkelse alene, må fravælge behandling. Et område der vil blive taget op politisk februar 2020, da flere presser på, for at den ældre alderdomssvækkede skal have ret til at fravælge genoplivningsforsøg.

I lægekredse er der tvivl om, hvad der i vejledningen menes med at »den habile borger har selvbestemmelsesret i en aktuel sygdomssituation«, idet der mangler en definition af, om den aktuelle sygdomssituation skal være koblet til en øget risiko for hjertestop eller ej.

Det kan lægefagligt undre hvis en patient, der efter en hoftefraktur har nedsat gangfunktion og smerter, har retten til at fravælge et genoplivningsforsøg, medens en alderdomssvækket person ikke må fravælge genoplivningsforsøg, set i lyset af at succesraten for genoplivningsforsøg i første eksempel er uafhængigt af sygdomssituationen og i sidste eksempel er faldende med alderen.

Hvis selvbestemmelsesretten er uafhængig af, at der er øget risiko for hjertestop i den aktuelle sygdomssituation, mener jeg der juridisk er et problem når borgeren bliver inhabil – idet der i vejledningen står:

»Varigt inhabile patienter kan have fravalgt genoplivningsforsøg, mens de var habile. Et sådant fravalg skal respekteres, hvis det er sket over for lægen i den aktuelle sygdomssituation, hvor hjertestop må anses som en forudsigelig situation i sygdomsforløbet«.

Med denne passus annulleres beslutningen, taget af den habile patient, hvis helbred forværres i det tilfælde at vedkommende bliver inhabil (eksempelvis ved forværring af demens eller apopleksi).

Hvis patienten med hoftesmerter og funktionsnedsættelse har fravalgt genoplivningsforsøg, efterfølgende får en apopleksi, der gør, at patienten er inhabil (det vil sige ikke længere forstår konsekvensen af et fravalg) – vil dennes tidligere beslutning ikke længere være gældende, medmindre lægen vurderer at patienten er alvorligt syg og genoplivningsforsøg skønnet udsigtsløst.

Der skal altså, i situationen hvor patienten er blevet inhabil, en lægelig vurdering til for at fastholde fravalget. En detalje i vejledning, der yderligere indskrænker retten til at fravælge behandling, i den sidste del af livet.

I februar skal sundhedsministeren mødes med det politiske etiske udvalg, med henblik på at diskutere ændringer i sundhedsloven, hvor den alderdomssvækkede borger også får ret til at fravælge behandling.

Hvis sundhedsloven ændres således at selvbestemmelsesretten også gælder for den alderdomssvækkede, vil den habile alderdomsvækkede borgers ønske også gælde hvis vedkommende bliver inhabil, da hjertestop er en forudsigelig situation ved alderdomssvækkelse.

Lægefagligt er det en væsentlig opgave at rådgive borgeren, men så længe borgeren selv kan tage vigtige beslutninger, er det et samarbejde, hvor lægen skal lade sig vejlede af borgerens ønsker.

Det er individuelt hvornår et menneske er klar til at dø, og følgelig hvornår man ønsker at frasige sig unødvendig behandling – et individuelt ønske, som selvbestemmelsesretten burde give mulighed for.