Ukritisk statusartikel om KOL-lægemiddel

”Det må konkluderes, at aclidinium har potentiale til en betydende plads i den fremtidige vedligeholdelsesbehandling af patienter med moderat til svær KOL”. Sådan afslutter Charlotte Suppli Ulrik (CSU) sin statusartikel om inhalationslægemidlet aclidinium [1]. I 2013 publicerede hun en tilsvarende artikel med en nærmest identisk konklusion om glycopyrronium [2], som jeg kommenterede [3].

Aclidinium og glycopyrronium er analogpræparater til tiotropium (Spiriva), som har været markedsført i Danmark i 12 år. CSU’s statusartikler refererer en række studier, der alle tyder på, at aclidinium og glycopyrronium er ligeværdige med tiotropium. CSU’s forventninger til præparaternes markedsmæssige potentiale kan derfor undre. Hvorfor skal et nyt lægemiddel have en betydende plads, når det ikke er bedre end et godt ti år gammelt lægemiddel, som nærmer sig patentudløb?

Aclidinium sælges af medicinalfirmaet Almirall, mens glycopyrronium sælges af Novartis. CSU er ifølge Sundhedsstyrelsens liste medlem af begge firmaers Advisory Boards. Måske har disse opdrag farvet CSU’s holdning. Jeg tænker, at firmaerne egentlig ville være bedre tjent med en mere kritisk rådgiver, så de kunne udvikle lægemidler som er bedre end eksisterende produkter i stedet for blot ligeværdige. Men måske er CSU værdifuld for firmaerne ikke primært som rådgiver i udviklingen af nye præparater, men som opinionsdanner, der kan påvirke kolleger og bidrage til markedsføringen. Der er behov for mere forskning om medicinalfirmaernes bevægegrunde for at invitere læger til at deltage i Advisory Boards.

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) konkluderede i 2012 i sin præparatanmeldelse af aclidinium: ”Det er IRF´s samlede vurdering, at Eklira Genuair, ved behandling af KOL, i øjeblikket ikke er dokumenteret ligeværdigt med Spiriva (tiotropium) på kliniske effektmål som fx exacerbation. Langtidseffekten samt bivirkningsprofilen er bedre beskrevet for Spiriva, som i øvrigt kun skal doseres 1 gang dagligt” [4].

Jeg vil atter foreslå, at Ugeskriftet ophører med at publicere statusartikler om nyregistrerede lægemidler. Sammenholdt med IRF’s præparatanmeldelser savner de som regel kritiske tilgang [3].