Undervisning i klima og sundhed bør indgå i medicinstudiet

Klimaforandringerne er udråbt af WHO til den største trussel mod verdens sundhed i det 21. århundrede [1]. Allerede ved den nuværende opvarmning på 1,1 ℃ over førindustrielle niveauer ser vi klimarelaterede sundhedsrisici verden over, som de seneste  somres voldsomme oversvømmelser i Tyskland/Belgien og Pakistan har vist med bekymrende tydelighed. Ydermere findes der talrige sammenhænge mellem forebyggende sundhedsindsatser og CO₂-mindskende samfundsindsatser, og sundhedsvæsenet står for en betydende del af de danske udslip [2-4]. Således taler sammenhængen mellem klima og sundhed lige ind i flere højaktuelle, lægelige dagsordner såsom forebyggelse, rationel farmakoterapi og high-value healthcare.

Der er således vægtige grunde til, at lægestuderende bør undervises i sammenhængene mellem klima og sundhed. Dette behov bliver i stigende grad mødt  blandt internationalt anerkendte universiteter, der tager klima og sundhed ind i pensum [5]. I Norge udkom tidligere i år en rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af alle de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter med konkrete anbefalinger til, hvordan klima og sundhed skal indgå i pensum på det norske lægestudium i fremtiden [6]. Rapporten anbefaler, at der introduceres til sammenhængene mellem klima og sundhed tidligt på studiet, og at klimaforandringerne herefter inkluderes i de eksisterende kurser, hvor det er relevant. Eksempler herpå kunne være kostens betydning for sundhed og klima, CO₂-aftryk fra ligeværdige behandlinger af eksempelvis astma og klimaforandringernes betydning for smitsomme sygdommes epidemiologi [6].

Her i Danmark har Lægeforeningen i sin nyligt opdaterede politik om klima og sundhed opfordret til, at viden om klima og sundhed bliver inddraget i medicinstudiets pensum [3]. Der er imidlertid meget langt igen, før de danske medicinstuderende modtager en adækvat uddannelse i klima og sundhed, da en gennemlæsning af de aktuelle studieordninger og kursusbeskrivelser på landets medicinstudier viser, at sammenhængen mellem klima og sundhed er meget sporadisk nævnt, hvis overhovedet. Faktisk er det kun på Syddansk Universitet, at klimaforandringerne er nævnt direkte i målbeskrivelserne for to kurser, der dog kun omfatter 4 ECTS-point i alt. 

Med baggrund i ovenstående pointer om de talrige sammenhænge mellem klima og sundhed er dette naturligvis ikke holdbart, hvilket bliver endnu tydeligere, når man læser selve universiteternes formål, som beskrevet i Universitetslovens §2 stk. 3: »Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat«. Her ser vi altså, hvorledes universiteterne skal bidrage til at fremme velfærden i samfundet og tilskynde sine medarbejdere til at deltage i den offentlige debat. Ved at undervise i klima og sundhed ruster de sundhedsvidenskabelige fakulteter de kommende læger til at håndtere sundhedsudfordringerne fra klimakrisen, og ydermere bliver lægerne sat i stand til at deltage med deres vinkler i den offentlige debat om disse års største samfundsudfordring, den grønne omstilling. Universiteterne vil hermed uddanne læger, der er langt bedre klædt på til at takle ikke kun fremtidens, men også den aktuelle sundhedskrise. Det kræver nye kompetencer at kunne handle mere bæredygtigt og rationelt – at kunne se ud over den enkelte patient og sin afdeling eller praksis.

Vi håber derfor, at studienævnene for landets medicinstudier vil benytte igangværende og kommende revisioner af studieordningen til at integrere undervisning om klima og sundhed i alle dele af medicinstudiet, hvilket vil komme både fremtidige patienter og samfundet som helhed til stor gavn. De forskningsbaserede og konkrete forslag til, hvordan det kan gøres, findes allerede. Det er faktisk bare at gå i gang.

 

Underskrivere:

Martin Schønemann-Lund, ph.d., hoveduddannelseslæge, Læger for Klimaet

Torsten Risør, lektor, speciallæge

Karolina Lewandowska, speciallæge, Læger for Klimaet og Grøn Praksis

Anna Inger Roe Rasmussen, ph.d.-studerende, læge, Læger for Klimaet

Hanne Hollnagel, pensioneret professor og praktiserende læge, Læger for Klimaet

Salli Rose Tophøj, hoveduddannelseslæge, Læger for Klimaet og Grøn Praksis

Mads Nielsen-Breining, overlæge, Læger for Klimaet

Sarah Bonde, KBU-læge, Læger for Klimaet

Julie Lauritzen, læge, Læger for Klimaet

Jakob Bønløkke, ph.d., ledende overlæge, Læger for Klimaet

Asthildur Arnadottir, ph.d., hoveduddannelseslæge, Grøn Praksis

Anne Sophie Westin, hoveduddannelseslæge, Grøn Praksis

Nanna Holt Jessen, postdoc, læge

Morten H. Bestle, professor, overlæge

Kai Lange, professor, overlæge

Øjvind Lidegaard, professor, overlæge

Susanne Axelsen, lektor, overlæge

Anders Perner, professor, overlæge

Theis Itenov, seniorforsker, afdelingslæge

Camilla Ratchke, ph.d., overlæge, Lægeforeningen

Jens Sønderaard, professor, praktiserende læge

Per Kallestrup, professor, praktiserende læge