Uniformsregulativ for troende kvinder?

Antropolog Britta Mogensen har fået tildelt spalteplads i Ugeskrift for Læger nr. 15-16 (2006;168:1570). Det er beskæmmende, at vi nu må udsættes for de Komiske Kvinder for Frihed også i Ugeskriftet, men det er den slags irritationsmomenter, der følger med at leve i et land med ytringsfrihed. Med andre ord: Jeg har ingen ret til at blive fri for dit indlæg, selvom det er udtryk for forvirring og snæversyn. Og jeg ønsker ikke at have den ret!

I indlægget beder du om, at man »vil forsvare min ret til at blive fri for, at du skilter med din tro«. Men den ret har du jo ikke! Du må leve med det faktum, at en sikh viser sig for dig med turban, og at de tørklædeklædte kvinder breder sig i fjernsynet og på hospitalerne. Der står intetsteds at læse, at man skal skjule sin religion i det offentlige rum. Du har et ønske om, at »en læge skal fremtræde fuldstændigt neutral«. Jeg må skuffe dig. Du kan forlange, at læger optræder professionelt, men det indebærer ikke, at vi er fuldstændigt neutrale. Det er et fuldkomment illusorisk krav. Nogle patienter er utrygge, når lægens hud er helt sort. Du får os heller ikke til at acceptere, at lægen bliver malet hvid.

Jeg vil ikke tages til indtægt for at forsvare religiøse mørkemænd, der tvinger kvinder til at bruge tørklæder. Det hedder fundamentalisme - og det findes inden for enhver religion. Personligt glæder jeg mig over, at kvinderne, der vælger at bære tørklæde, er sluppet fri fra hjemmets isolation og har fået arbejde - noget, der virkelig fremmer reel integration - men det skal man åbenbart være antropolog for at overse.

Peter Laugesen spiddede den provinsielle dobbeltmoral bedre, end jeg kan:

»I Danmark skal kvinderne ikke have tørklæde på. De skal slet ikke have noget på - og så skal de fotograferes til side 9«.