Debat
Urinstix i primærsektoren – et værdifuldt redskab
19. jun. 2026
3 min.
I Ugeskrift for Lægers temanummer om de diagnostiske specialer beskriver Pedersen et al. [1] på vegne af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) udfasningen af urinstix på hospitaler i Region Syddanmark og Nordjylland som en succes, primært målt på et fald i antibiotikaforbruget. Artiklen konkluderer på baggrund af disse hospitalserfaringer, at urinstix bør udfases til diagnostik af urinvejsinfektion (UVI) hos ældre og plejehjemsbeboere, da urinstix ikke kan skelne mellem harmløs asymptomatisk bakteriuri (ASB) og behandlingskrævende UVI. Som praktiserende læger og plejehjemslæger er vi imidlertid bekymrede for, at denne anbefaling fratager os et værdifuldt redskab i det daglige kliniske arbejde.
Den kliniske virkelighed vs. mikrobiologiske idealer
Vi anerkender, at ASB er hyppig hos ældre og ikke skal behandles. Men i primærsektoren står vi ofte med svagelige patienter med uklare symptomer, hvor en urinstix fungerer som en vigtig brik i et hurtigt diagnostisk puslespil. DSKM foreslår som alternativ urindyrkning og eventuelt engangskateterisation for at sikre en repræsentativ prøve. Her overser man den kliniske kontekst: Kateterisation af en konfus eller urolig borger på et plejehjem er et invasivt indgreb, der sjældent kan gennemføres med reelt samtykke. Desuden foreligger svaret på en urindyrkning først efter 1-2 døgn, hvilket forsinker en potentiel kritisk behandling og skaber unødig utryghed.
En logisk modstrid i sundhedsvæsenets udvikling
Her opstår en bemærkelsesværdig kontrast til en anden statusartikel i samme temanummer. Nybo et al. [2] beskriver, hvordan brugen af patientnære målinger (point-of-care-testning (POCT)) er i kraftig stigning, fordi det understøtter hurtigere beslutninger, færre transportled og kortere ventetid. POCT-udstyr fremhæves som en løsning, der kan øge produktiviteten og understøtte sundhedsreformens krav om nærhed.
Det forekommer kontraintuitivt, at nogle paraklinikere ønsker at decentralisere diagnostikken for at fremme hurtigt patientflow, mens DSKM vil afskaffe urinstix – en af de mest etablerede og tilgængelige patientnære tests. Nybo et al. understreger korrekt, at POCT-målinger altid skal kombineres med en klinisk vurdering. Man kunne ønske, at DSKM på samme måde havde udvist tillid til, at det kliniske personale tæt på den syge borger kan anvende en urinstix forstandigt som beslutningsstøtte frem for blot at dømme værktøjet uegnet. En negativ urinstix kan i sig selv give væsentlig information, der kan afkræfte mistanken om UVI og lede opmærksomheden mod andre årsager til patientens tilstand.
Er »færre recepter« det rette mål for succes?
Pedersen et al. bruger reduktionen i antibiotikaforbrug som det primære mål for succes. Men et fald i ordinationer er ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre patientpleje. Et mere relevant effektmål ville være, om udfasningen af urinstix på plejehjem medførte mindre lidelse, færre akutte indlæggelser eller lavere dødelighed. Vores bekymring er, at det modsatte kan blive tilfældet, hvis vi mister evnen til at handle hurtigt på en uafklaret klinisk ændring hos en sårbar patient.
Vi er enige i, at urinstix ikke skal anvendes ukritisk eller som rutinescreening. Men vi opfordrer til en nuanceret tilgang, hvor man vægter værdien af hurtig patientnær afklaring højere end den isolerede mikrobiologiske præcision. Lad os fokusere på kvalitetssikring og korrekt klinisk tolkning frem for at fratage personalet sine værktøjer i en tid, hvor sundhedsvæsenet netop kalder på mere nærhed og hurtigere diagnostik.
Svar:
Diagnostik af urinvejsinfektion hos ældre – fra viden til klinisk virkelighed
Af Liv Duus Pedersen, Klinisk Mikrobiologi, Sygehus Lillebælt. E-mail: liv.duus.pedersen@rsyd.dk. Charlotte Nielsen Agergaard, Klinisk Mikrobiologi, Odense Universistetshospital, Claus Østergaard, Klinisk Mikrobiologi, Sygehus Lillebælt, Thomas Vognbjerg Sydenham, Klinisk Mikrobiologi, Odense Universistetshospital. Interessekonflikter ingen.
Tak til Herbert & Andersen for at stille skarpt på problemstillinger i anvendelsen af urinstix til diagnostik af urinvejsinfektion (UVI) hos ældre [1].
Uspecifikke symptomer bør ikke føre til anvendelse af urinstix
Diagnostik af UVI hos ældre, særligt plejehjemsbeboere og demente, er en udfordring, idet de ofte har uklare symptomer, har svært ved at give en detaljeret sygehistorie og samarbejde om korrekt prøvetagning. Udbredt forekomst af pyuri og asymptomatisk bakteriuri (ASB) hos ældre i kombination med en svært opnåelig midtstråleurin udfordrer brugen af både urinstix og urindyrkning [2].
Prævalensen af ASB er 30-50%, mens forekomsten af UVI hos plejehjemsbeboere er meget lavere; ca. 2% har UVI på et givet tidspunkt [2]. Randomiserede studier har vist, at behandling af ASB ikke har klinisk effekt [3]. Screening af borgere uden specifikke symptomer på UVI vil medføre overdiagnostik, overbehandling og en unødvendig risiko. Antibiotisk behandling medfører hos ældre flere bivirkninger og interaktioner samt mere resistensudvikling og Clostridioides difficile-relateret diarré. Trods dette viser tværsnitsstudier, at 30-80% af borgere med ASB får antibiotisk behandling [2].
Ovenstående forhold har ført til, at sundhedsmyndigheder i England fraråder brugen af urinstix til diagnostik af UVI hos ældre over 65 år [2]. Det samme gør sig gældende i lande som Skotland, Irland, Sverige og Australien samt i Canada, hvor det er en Vælg Klogt (Choosing Wisely)-anbefaling ikke at anvende urinstix.
Der er behov for, at vi i fællesskab tager initiativer, som optimerer forebyggelsen af UVI og den diagnostiske tilgang til adfærdsændringer hos ældre. Konfusion er et uspecifikt symptom, som kan udløses af mange organiske og ikkeorganiske tilstande, og som kan være til stede hos borgere uden og med urinvejsinfektion i lige stor grad. Oftest er det tilstande som dehydrering, smerter, miljøskifte, demens, medicinændringer o.a., som er årsag til konfusionen. Men i en travl hverdag kan tilgangen være at starte med at udelukke UVI som årsag til konfusion – og her har urinstix været brugt som førstelinjetest.
Fokus på forebyggelse kan reducere urinvejsinfektion betragteligt
Praktiserende læge Sif Helene Arnolds forskning har understreget betydningen af at vende tankegangen om og udelukke eller adressere andre mulige årsager til konfusion, før diagnostik og evt. behandling af UVI overvejes. Plejehjemspersonale fik beslutningsstøtte til dette, og tilgangen medførte et fald i antal borgere behandlet for UVI og en reduktion i forbruget af antibiotika. Fareindikatorer som indlæggelser og død forblev uændrede, hvorfor man rettelig konkluderede, at tiltaget ikke skadede borgerne [4]. Samme resultater sås i et randomiseret studie i Canada – hvor man ikke anvender urinstix [3]. IMAGINE-projektet, hvor danske læger også bidrager, vil belyse emnet yderligere [2]. Det kan således godt lade sig gøre at sikre tryg udredning og behandling af plejehjemsbeboere uden brug af urinstix.
Med afsæt i dette gennemførte vi på Fyn et pilotprojekt på to plejehjem med undervisning af al personale, udfasning af urinstix og brug af beslutningsstøtteskemaer ved vurdering af borgerne. Resultaterne var meget positive: På det ene plejehjem sås en længere periode uden UVI’er, og samlet faldt antibiotisk behandling for UVI markant på begge plejehjem. Lignende erfaringer er gjort på flere andre plejehjem i Danmark [5].
Herbert & Andersen fremfører, at en rimelig negativ prædiktiv værdi af urinstix for positiv urindyrkning berettiger anvendelsen til at udelukke UVI hos ældre med uspecifikke symptomer. Vi bifalder den tilgang som den mest hensigtsmæssige anvendelse. Men urinstixens lave positive prædiktive værdi for reel UVI overskygger eventuelle fordele ved en hurtig, men upræcis test. At afholde sig fra at behandle på en positiv urinstix er en svær prøvelse.
Referencer
- Herbert MP, Andersen JS. Urinstix i primærsektoren – et værdifuldt redskab. Ugeskr Læger. 2026;188:1288
- Llor C, Moragas A, Ruppe G et al. Diagnosing probable urinary tract infections in nursing home residents without indwelling catheters: a narrative review. Clin Microbiol Infect. 2024;30(12):1523-1528. https://doi.org/10.1016/j.cmi.2024.08.020
- Loeb M, Brazil K, Lohfeld L et al. Effect of a multifaceted intervention on number of antimicrobial prescriptions for suspected urinary tract infections in residents of nursing homes: cluster randomised controlled trial. BMJ. 2005;331(7518):669. https://doi.org/10.1136/bmj.38602.586343.55
- Arnold SH, Jensen JN, Bjerrum L et al. Effectiveness of a tailored intervention to reduce antibiotics for urinary tract infections in nursing home residents: a cluster, randomised controlled trial. Lancet Infect Dis. 2021;21(11):1549-1556. https://doi.org/10.1016/S1473-3099(21)00001-3
- Sydenham TV, Hvingelby H, Krüger M et al. Debat: Det er helt unødvendigt, at denne gruppe får så meget antibiotika. Sundhedsmonitor. 3. mar 2025. https://sundhedsmonitor.dk/debat/art10284527/Det-er-helt-un%C3%B8dvendigt-at-denne-gruppe-f%C3%A5r-s%C3%A5-meget-antibiotika
Referencer
- Pedersen LD, Sydenham TV, Østergaard C, Agergaard CN. Urinstix bør ikke anvendes til diagnostik af urinvejsinfektion på sygehuse, plejehjem og hos ældre. Ugeskr Læger.2026;188:1289 2026;188:V205214. https://doi.org/10.61409/V205214
- Nybo M, Ladefoged S, Friis-Hansen L. Nutidig og fremtidig anvendelse af patientnære målinger. Ugeskr Læger 2026;188:V10250834. https://doi.org/10.61409/V10250834