Usaglig kritik af LUP

Ugeskrift for Læger bringer i dette nummer to artikler om Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) [1]. Artiklerne rejser kritik i forhold til undersøgelsens videnskabelige metodik og flere af spørgsmålene i LUP. Der er en række faktuelle fejl i artiklerne og påstande, der mangler belæg, som vi ser os nødsagede til at kommentere.

To spørgsmål i LUP spørger ind til, i hvilket omfang hhv. patient og pårørende er blevet inddraget i beslutninger om behandlingen. Spørgsmålene kritiseres for, at de ikke tager hensyn til, om det overhovedet har været relevant for patienten, men det gør de. I spørgsmålet vedrørende inddragelse af pårørende er der mulighed for at svare »Ikke aktuelt for mig« foruden svarmulighederne »For meget«, »Passende«, »For lidt«. I forhold til spørgsmålet vedrørende inddragelse af patienten selv er der ligeledes mulighed for at svare »For meget«, »Passende«, »For lidt«, men svarkategorien »Ikke aktuelt for mig« er udeladt, da det altid er relevant at inddrage patienten i et eller andet omfang. I den omfattede valideringsproces, hvor mere end 100 patienter er blevet interviewet om spørgeskemaet, har svarkategorierne ikke givet anledning til problemer for patienterne.

Artiklen retter ydermere en kritik mod spørgsmålet om patienternes oplevelse af fejl og afrapportering af spørgsmålet. Spørgsmålet blev ændret ved dataindsamlingen i 2010 (i forhold til 2009), og det blev anført i den nationale rapport, at læseren skulle være opmærksom på denne ændring i forhold til sammenligning over tid: »Den væsentlige ændring i spørgsmålsformuleringen betyder, at resultaterne ikke kan sammenlignes med 2009, da det ikke er de samme spørgsmål, patienterne har svaret på« [2]. Trods dette tydelige forbehold mod at sammenligne resultaterne af fejlspørgsmålet fra undersøgelserne i hhv. 2009 og 2010 foretager forfatterne af artiklen en sammenligning. De når frem til, at der er sket et fald i antal fejl, og skriver på den baggrund: »En oplagt konklusion er, at hospitalssektoren er blevet bedre til at undgå fejl«. Denne konklusion må udelukkende stå for forfatternes egen regning. Det er ikke en konklusion, der på nogen måde kan genfindes i LUP-rapporter eller en videnskabelig metode, som vi kan stå inde for.

Artiklen kritiserer undersøgelsens spørgsmål om patientens viden om livsstilens betydning for helbredet. Her må vi give medhold i kritikken. Det pågældende spørgsmål er svært at tolke på og fungerer ikke. Spørgsmålet vil da også være erstattet af et andet spørgsmål i LUP 2013.

Endelig vurderer artiklens forfattere, at spørgsmålet om patientens samlede indtryk er overflødigt, fordi en stor procentdel af patienterne svarer positivt. Blandt indlagte patienter svarede 93% positivt i 2011. 51% havde et »godt« samlet indtryk, og 42% havde et »virkelig godt« samlet indtryk. Spørgsmålet er yderst relevant, og hospitalerne bør sætte ambitionerne højt. »Godt« skal ikke være »godt nok«, og hospitalerne har en udfordring i at flytte patienternes svar fra »godt« til »virkelig godt«. Ser vi på de 7%, som havde et »dårligt« eller »meget dårligt« samlet indtryk, kan det forekomme som en forholdsvis lille procentandel, men for en undersøgelse af denne størrelse svarer det til rigtig mange patienter.

Artiklens forfattere konkluderer, at LUP ikke forholder sig kritisk til sin egen metodik. Vi er i tvivl om, på hvilket grundlag dette udsagn anføres. Vi søger at indarbejde den feedback, vi får, i undersøgelseskonceptet. Efter at den første LUP blev gennemført i 2009, inviterede vi fire faglige eksperter inden for hhv. evaluering, statistisk analyse, kommunikation og formidling samt klinisk ledelse til at gennemgå og komme med kritik til såvel spørgeskemaer som afrapportering. I den efterfølgende undersøgelse indarbejdede vi en stor del af de anbefalinger, vi fik. Vi har i efteråret 2012 gennemført en evaluering af forskellige brugergruppers opfattelse af LUP og har interviewet og holdt workshopper med et bredt udvalg af repræsentanter fra sygehusledelse, klinisk ledelse og personale samt deciderede kritikere af LUP. På baggrund af evalueringen vil vi implementere en række ændringer i både spørgeskema og afrapportering i LUP 2014.

Der er forhold i undersøgelsen, der kan udvikles og forbedres, og vi tager gerne mod konstruktiv kritik og gode idéer. De metodiske valg, der er foretaget i LUP, er søgt tilpasset de formål, undersøgelsen er sat i verden for at opfylde. Derudover søger vi at tage hensyn til ønsker og behov fra de forskellige målgrupper. Rigtig mange patienter benytter LUP til at give feedback på, hvordan de har oplevet at være indlagt eller i ambulant behandling, og disse tilbagemeldinger bør blive taget alvorligt og handlet på.