Usikkerhed om varigheden af HPV-vaccinens immunogenicitet hos drenge

Adjunkt, ph.d., cand.scient.pol., sygeplejerske Anni Brit Sternhagen Nielsen

Forskningsassistent, speciallæge i almen medicin Rune Munck Aabenhus

Afdeling for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet

Vi har med stor interesse fulgt debatten om HPV-vaccinens effekt hos drenge, og de overvejelser, der ligger bag før en eventuel implementering af vaccinen i det danske børnevaccinationsprogram (bl.a. Larsen et al i Ugeskrift for Læger i februar 2013 [1]).

HPV-infektioner kan som bekendt blive persisterende og derved medvirke til udviklingen af condyloma acuminatum samt anogenitale og hoved-hals-cancere hos drenge/mænd. Flere studier peger, som nævnt i artiklen af Larsen et al, på en mulig forebyggelse af disse sygdomme efter vaccination med Gardasil [2, 3].

Et vigtigt aspekt, der ikke er blevet inddraget i debatten vedrørende vaccination af drenge, er varigheden af vaccinationsresponset, e.g. hvor længe varer beskyttelsen.

Flere studier, som har undersøgt Gadasils immunogenicitet, målt ved stigning i antistoftitrer efter vaccination, har vist, at vaccinationsresponset er ens for begge køn og størst i den yngre aldersgruppe (9-15 år) [4, 5]. Bekymrende er det dog, at der i løbet af det første år efter fuld vaccination med tre doser Gardasil ses et markant fald i antistoftitre [4, 5].

Efter 36 måneder har man i en randomiseret undersøgelse med deltagelse af 4.065 16-26-årige drenge/mænd fundet, at 89% af undersøgelsesdeltagerne var seropositive overfor HPV-6, hvor det for HPV-11 var 94%. For de karcinogene HPV-typer 16 og 18 var det derimod 98% og 57% af undersøgelsesdeltagerne, der fortsat var seropositive [4].

Det er bekymrende, at kun lidt over halvdelen af undersøgelsesdeltagerne fortsat er seropositive overfor den karcinogene HPV-type 18, hvilket dog ikke er anderledes end for pigerne. Det er imidlertid uklart, om en sekundær reaktivering ved udsættelse for smitte vil kunne initiere et relevant og hurtigt immunrespons via hukommelsesceller, så disse drenge alligevel vil være beskyttede, eller om det vil være nødvendigt med en boostvaccination med regelmæssige mellemrum.

De hidtil kendte studier har alle en varighed på under 36 måneder. Der er således brug for yderligere forskning, der kan give mere viden om varigheden af enten immunogenicitet eller længerevarende kliniske studier, der kan belyse beskyttelsen mod udvikling af HPV-relateret sygdom i den unge aldersgruppe (9-15 år), før en evt. vaccinationskampagne kan vides at have maksimal effekt.

Interessekonflikter: ingen.

Litteratur

1. Larsen HK, Kofoed K, Sand C. Den HPV-relaterede sygdomsbyrde hos mænd er stor og kan forebygges. Ugeskr Læger 2013;175:349-53.

2. Giuliano AR, Palefsky JM, Goldstone S et al. Efficacy of quadrivalent HPV vaccine against HPV Infection and disease in males. N Engl J Med 2011;364:401-11.

3. Palefsky JM, Giuliano AR, Goldstone S et al. HPV vaccine against anal HPV infection and anal intraepithelial neoplasia. N Engl J Med 2011;365:1576-85.

4. Hillman RJ, Giuliano AR, Palefsky JM et al. Immunogenicity of the quadrivalent human papillomavirus (type 6/11/16/18) vaccine in males 16 to 26 years old. Clin Vaccine Immunol 2012;19:261-7.

5. Reisinger KS, Block SL, Lazcano-Ponce E et al. Safety and persistent immunogenicity of a quadrivalent human papillomavirus types 6, 11, 16, 18 L1 virus-like particle vaccine in preadolescents and adolescents: a randomized controlled trial. Pediatr Infect Dis J 2007;26:201-9.