Skip to main content

Utilsigtede hændelser og bivirkninger:– kan det også være patientskader?

Direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen, direktør Karen-Inger Bast, Patientforsikringen og direktør Steffen Egesborg Hansen, Patientombuddet
E-mail: kib@patientforsikringen.dk

Interessekonflikter: ingen

11. nov. 2013
2 min.

De fleste sundhedsprofessionelle ved godt, at de skal indrapportere bivirkninger og utilsigtede hændelser, men ved de også, at de har pligt til at informere om erstatningsordningen, hvis der sker noget alvorligt?

Sundhedsprofessionelle har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser, bivirkninger ved lægemidler og fejl ved medicinsk udstyr. Hændelserne skal rapporteres til Patientombuddet. Fejl ved medicinsk udstyr og bivirkninger til Sundhedsstyrelsen.

Det handler om at undgå, at uhensigtsmæssige handlinger gentages, at fejlbehæftet medicinsk udstyr bruges igen og igen, og at alvorlige bivirkninger ikke bliver undersøgt nærmere. Det er til gavn for personalet, der gør en stor indsats hver dag, og til gavn for de patienter, der lægger deres helbred og liv i hænderne på det danske sundhedsvæsen.

Det er dog væsentligt for patienterne, at personalet samtidig med indberetningen stiller sig selv (eller andre) spørgsmålet om, hvorvidt trykskaden, det defekte venekateter, den efterladte guidewire, nervelæsionen eller blodproppen efter brugen af p-piller har efterladt en regulær skade på patienten:

  • Kan der være tale om varige mén, tab af arbejdsindtægt eller erhvervsevne?

  • Eller ved dødsfald: Døde patienten på grund af hændelsen, bivirkningen eller apparaturfejlen?

Hvis det er tilfældet, kan patienten – eller de pårørende – nemlig være berettiget til erstatning, og det er ikke en overvejelse, man kun skal gøre sig, hvis man har tiden til det. Alle sundhedspersoner har efter loven pligt til at informere patienterne om muligheden for at søge erstatning. Så det her handler altså ikke om at være ekstraordinær venlig.

Som sundhedsperson er man ikke nødvendigvis ekspert i, hvad der udløser erstatning. Er man i tvivl, så lad tvivlen komme patienten til gode, og oplys om erstatningsordningen, men lad være med at stille en erstatning i udsigt. Pligten er alene defineret som en pligt til at oplyse om erstatningsmuligheden og eventuel hjælpe med at udfylde en anmeldelse.

Ved langt de fleste indberetninger er spørgsmålet om erstatning ikke relevant. En god tommelfingerregel er, at indberetninger, der klassificeres som alvorlige eller dødelige, bør anmeldes til Patientforsikringen. Inden for disse kategorier vil der være sager, hvor patienten eller de efterladte er berettiget til erstatning. Og det handler ikke bare om et »plaster på såret«, men om sager, hvor erstatningen kan redde en families økonomi.

Man kan som sundhedsperson selv anmelde en skade, også skader, som man mener er sket andre steder i sundhedsvæsenet. I de situationer vil Patientforsikringen kontakte patienten eller de efterladte og høre, om de er interesseret i, at deres sag bliver vurderet