Uundværlige kliniske guidelines beror på lægers fritid og overskud

Nationale, evidensbaserede og klinisk anvendelige guidelines er et uundværligt redskab til at sikre en ensartet høj faglig kvalitet på tværs af landets mange sygehuse.

I et presset sundhedsvæsen er det svært at finde ressourcerne til udvikling og opdatering af guidelines. Der må handling og hjælp til for at sikre, at dette vigtige arbejde fortsat kan udføres.

I Danmark har Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG) været pioner i udviklingen af evidensbaserede nationale kliniske guidelines. Gennem 25 år har gynækologer og obstetrikere fra hele landet mødtes i regi af DSOG og udarbejdet evidensbaserede kliniske guidelines. Arbejdet er helt overvejende blevet udført i medlemmernes fritid, og møderne afholdes af selskabet, som er finansieret af medlemmernes kontingent. Altså er det både medlemmernes tid og penge, der bliver investeret i arbejdet.

Disse guidelines danner efterfølgende fundament for de respektive sygehuses kliniske retningslinjer, ligesom de bruges som reference ved erstatnings- eller patientklagesager. Dette nationale samarbejde om at producere og opdatere de evidensbaserede kliniske guidelines sikrer, at vores patienter tilbydes ensartet behandling af høj lægefaglig kvalitet, uanset hvor i landet de bor.

For uden dette arbejde ville de enkelte afdelingers opgave med at opretholde opdaterede kliniske retningslinjer blive uoverstigeligt og resultere i divergerende procedurer.

Tidskrævende arbejde

Udarbejdelsen af de evidensbaserede guidelines er et stort og tidskrævende arbejde. Der skal fremsøges litteratur, gennemlæses abstracts og udvælges artikler. Herefter gennemlæses og diskuteres artiklerne, det relevante indhold uddrages, evidensen graderes, og den endelige guideline sammenskrives. Den sammenskrevne guideline præsenteres og diskuteres på selskabets årlige guidelinemøde. Her gennemgås guideline i plenum. Såfremt der er enighed om indholdet, godkendes guideline, alternativt arbejder guidelinegruppen videre med ændringsforslag, inden guideline godkendes. Arbejdet udføres af en guidelinegruppe bestående af 10-15 læger. Gruppen ledes af en erfaren speciallæge (kaldet tovholder). Tovholderrollen er særdeles omfattende. Ud over et omhyggeligt lederskab af gruppen kræver den stringens i og kendskab til litteratursøgning, indsigt i litteraturen for samtlige underemner, supervision af undergrupperne og en sikker fornemmelse for at gøre guideline klinisk anvendelig. Tidsforbruget ved tovholderopgaven er sjældent mindre end ti arbejdsdage. De øvrige medlemmer af en guidelinegruppe består af både speciallæger og yngre læger. Typisk sammensættes emneinddelte undergrupper af en speciallæge og en til to yngre læger. Disse undergrupper varetager litteratursøgning, artikeludvælgelse og sammenskrivning for deres respektive underemne. Tidsforbruget er oftest mere end fem arbejdsdage.

Svært at rekruttere

DSOG har gennem de seneste år oplevet tiltagende udfordringer med at rekruttere speciallæger til arbejdet med guidelines. Særligt har det været vanskeligt at rekruttere tovholdere. Rekrutteringsproblematikken vækker bekymring i DSOG. Der er ingen tvivl om, det vil forringe kvaliteten i patientbehandlingen, hvis det nationale samarbejde ophører, og afdelingernes udfordring med guidelinearbejdet bliver for stor.

I øjeblikket er der endvidere adskillige guidelines, der ikke er opdateret inden for de sidste fem år; et forhold, der er blevet påpeget af regionerne, men vi kan ikke med den nuværende organisering overskue eller rekruttere til revisionsarbejdet. Rekrutteringsudfordringen til guidelinearbejde har været et fokusområde for DSOG siden 2020.

Spørgeskemaundersøgelse

For at afdække udfordringerne sendte DSOG i februar 2021 et spørgeskema til speciallægerne om deltagelse i guidelinearbejde. 60 speciallæger besvarede undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at speciallægerne efterlyser tid og fagligt overskud til at deltage i guidelinearbejdet. De finder stor faglig glæde og god netværksdannelse ved at deltage i guidelinearbejdet, men undersøgelsen viste også, at man finder arbejdet meget omfattende. Derfor efterlyser speciallægerne arbejdstid til at gennemføre dette vigtige stykke arbejde. Sygehusafdelingernes driftsmidler kan ikke finansiere aflønning af guidelinearbejde, så arbejdet foregår primært i fritiden. DSOG har fremsendt resultatet af spørgeskemaundersøgelsen til gruppen af cheflæger i gynækologi og obstetrik (LOGO). Her deler man DSOG’s bekymring over den vigende deltagelse af speciallæger i guidelinearbejdet. LOGO anerkender, at tidsforbruget ved guidelinearbejdet er meget omfattende og har stor forståelse for speciallægernes ønske om arbejdstid til guidelinearbejdet. LOGO ser derfor med beklagelse på de besparelser, der de seneste år har gjort det vanskeligt, og ofte umuligt, at give speciallægerne fri i arbejdstiden til at udføre det nødvendige guidelinearbejde. LOGO finder det ikke rimeligt, at et så vigtigt arbejde for kvaliteten i patientbehandlingen alene skal foregå i fritiden. Det er derfor nødvendigt at finde andre løsninger.

Det fremtidige guidelinearbejde

Spørgeskemaundersøgelsen pegede entydigt på fri med løn til guidelinearbejde som vigtigste motivationsfaktor for deltagelse i guidelinearbejde. En nedbringelse af tidsforbruget er således den helt afgørende faktor for ønsket om deltagelse i guidelinearbejde. Men også mulighed for »kursus i guidelineudvikling« blev nævnt som motivationsfaktor.

Et tiltag til at nedbringe tidsforbruget i guidelinearbejde kunne være at tilbyde sekretariatsbistand. Vi bakker derfor fuldt ud op om LVS og Lægeforeningens forslag om at etablere et professionelt guidelinesekretariat. Sekretariatet kunne hjælpe med koordinering, søgning og fremskaffelse af litteratur samt sammen- og renskrivning. Alt sammen funktioner, der kunne aflaste tovholderen og speciallægerne i guidelinegrupperne.

Vi finder det desuden rimeligt, at speciallægerne kompenseres for en del af tidsforbruget ved udarbejdelse af guidelines. Vi mener derfor, at tovholderfunktionen bør kompenseres med op til syv arbejdsdage, mens speciallæger i øvrigt bør kompenseres med op til fem arbejdsdage. Dette er inklusive den dag, hvor guideline præsenteres på det årlige nationale guidelinemøde. Yngre læger bør have fri med løn til deltagelse i fremlæggelsen af deres guideline på det årlige nationale guidelinemøde.

Uddannelse

I spørgeskemaundersøgelsen nævnes uddannelse i guidelinearbejde som en anden motivationsfaktor. Siden undersøgelsen har entusiastiske kollegaer internt i specialet forsøgt at løfte opgaven med at kvalificere kollegaer, der skal indgå i guidelinearbejdet, ved at tilbyde online undervisning i litteratursøgning, evidensgradering og guidelineudarbejdelse. Denne opgave kunne med fordel løftes på tværs af specialerne, og vi vil foreslå, man udvikler og tilbyder et kursuskoncept gennem Lægeforeningen eller LVS. Ved at tilbyde kurser i guidelineudvikling på tværs af specialerne vil man skabe en unik base for netværksdannelse. Det tror vi vil være en stor styrke for både udvikling af guidelines og for det generelle fremtidige samarbejde specialerne imellem.

Vi finder det helt afgørende, at disse eller lignende tiltag iværksættes for at fremtidssikre det nødvendige og meget store arbejde, der ligger i fortsat at udvikle og revidere nationale guidelines – og dermed sikre, at patienterne modtager en ensartet, evidensbaseret baseret behandling.