Skip to main content

Uventet negativt resultat i behandling af apophysitis calcanei/mb. Sever

Praktiserende ortopædkirurg Jens V. Bruun, Taastrup. E-mail: mail@jensvbruun.net

23. nov. 2012
4 min.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Behandling af apophysitis calcanei (AP) er normalt let, da man lægger et løft på 1-1 cm stift materiale under os cuboideum, hvorved calcaneus løftes fri af underlaget.

I de seneste par år er der imidlertid dukket en type patienter op, som jeg ikke tidligere har været konfronteret med.

Det drejer sig om børn, der er under ca. 10 år, har AP og samtidig tendens til hulfod kombineret med megen stor fleksibilitet imellem os calcaneus, os cuboideum og os naviculare ped.

De har været i stand til at lave en fleksion i de nævnte led i foden på op mod 80°.

Det betyder, at der skal lægges op mod 4 cm. under os cuboideum for at få calcaneus fri af underlaget.

Det er urealistisk at gå rundt med.

Skal man videre for at hjælpe denne mindre, men fortvivlede gruppe patienter og deres forældre, skal der nok skaffes adgang til service fra en bandagist, der har mulighed for at eksperimentere med opbygning en fodkapsel til relevante sko.

> Svar:

Deltidspraktiserende ortopædkirurg Steen Bach Christensen. E-mail: steen.bach.christensen@gmail.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Som svar på Jens V. Bruuns debatindlæg bør apophysitis calcanei eller mb. Sever omtales kort, dels for at sætte indlægget i relief, og dels fordi lidelsen langtfra er kendt af alle. Det er den hyppigste årsag til hælsmerter hos sportsudøvende børn og unge i alderen 7-15 år. Lidelsen er bilateral i 60% af tilfældene, og fodboldspillende drenge er hyppigst ramt. Årsagen skønnes i dag at være traktionsoverbelastning af den vertikalt stillede apofyse og foranliggende vækstzone og ikke egentlig ostekondrose. Radiologi har normalt ingen plads i diagnostikken, og diagnosen stilles klinisk ved typiske smerter ved tryk på tuber calcanei, specielt ved the squeeze test, hvor tryk med tommel og pegefinger på medial- og lateralsiden af det yderste af hælbenet fremkalder smerter. Lidelsen svarer til mb. Osgood-Schlatter i tubeositas tibiae ved knæet, og den brænder ud uden sequelae.

Behandlingen er almindeligvis et viskoelastisk hælindlæg, som ud over shockabsorberingen løfter hælen og mindsker akillessenes træk. Herudover tilrådes aktivitetsindskrænkning, udstrækning af triceps og i svære tilfælde anbefales gipsbandagering i let spidsfod i 2-4 uger.

Aktivitetsindskrænkning er ikke uden problemer for en dreng eller pige, hvis livskvalitet er afhængig fodbold eller springgymnastik, og de fleste fortsætter med sportsgrenen, hvis de overhovedet kan, på trods af måske lette gener også efter behandlingen.

Ved gennemgang af litteraturen må den videnskabelige effekt af behandlingen dog siges at være mangelfuldt dokumenteret [1], men der er for nylig publiceret et randomiseret overkrydsningsstudie, hvor man sammenligner effekten af et almindeligt kileformet korkhælindlæg med et hælkopindlæg, som samler hælens fedtpude under calcaneus. Behandlingseffekten faldt ud til sidstnævnte indlægs fordel [2].

Jens V. Bruun er tilhænger af et specielt indlæg, som han har beskrevet på sin hjemmeside. Indlægget har en tværgående pelotte foran calcaneus, nærmest svarende til calcaneocuboidalleddet, som løfter dette op i den hensigt at tage trykket af selve hælpuden. På sin hjemmesiden anfører han, at indlægget kan laves to steder i landet, og adresserne hertil gives.

På hjemmesiden angiver han yderligere sin egen undersøgelse med dette indlæg, hvor materialet var ti drenge, der havde lidelsen og blev telefoninterviewet 14 dage efter, at de havde fået indlægget. Alle kunne nu spille en fodboldkamp færdig. Efter et år blev de tilsendt et spørgeskema om status, og ni var nu uden symptomer.

Dette kan ikke siges at være dokumentation, specielt ikke for en selvlimiterende lidelse, men derfor kan Bruns indlæg meget vel fungere.

Baggrunden for Jens V. Bruuns indlæg til Ugeskrift for Læger er enkelte patienter med hulfødder. Jeg giver ham ret i, at der er problemer med specielt dette indlæg, hvis der i dette tilfælde på fleksible fødder skal lægges yderligere 4 cm under calcaneocuboidelleddet for at lette trykket på hælpuden. Det vil ikke kunne være i nogen sko og slet ikke fodboldsko, men at problemet skal løses med opbygning i en fodkapsel og specielle sko, synes jeg, er at skyde over målet, når andre dokumenterede behandlingsmuligheder findes.


Referencer

  1. Scharfbillig RW, Jones S, Scutter SD. Sever`s disease: what does the literature really tell us? JAPMA 2008;98:212-23.
  2. Perhamre S, Lundin F, Norlin R et al. Sever's injury; treat it with a heel cup: a randomized, crossover study with two insole alternatives. Scand J Med Sci Sports 2011;21:e42-e47.