Peter Haahr foreslår, at regionerne »indgår aftale om tilpasning af høreapparater« med flere af de private høreapparatforretninger, som drives af praktiserende ørelæger.
Ørelægerne skal betales af regionen for deres ydelse i forbindelse med indstilling til høreapparatbehandling. Det/de høreapparater, der skal tilpasses i ørelægens forretning, rekvireres fra regionens lager af høreapparater. Høreapparaterne er indkøbt via Amgros (regionernes indkøbsselskab).
Amgros indkøber ca. 75.000 høreapparater pr. år til de offentlige audiologiske afdelinger. Det sikrer, at man får de bedst mulige høreapparater til den laveste pris.
I slutningen af 1990'erne var der tiltagende lang ventetid for at få høreapparat via de offentlige audiologiske afdelinger. Forsommeren 2000 vedtog Folketinget, at amterne skulle give et tilskud på 3.000 kr. pr. høreapparat, der blev tilpasset via en anerkendt privat høreapparatforretning. Det var en betingelse, at de hørehæmmede var blevet henvist til behandling af en ørelæge. Det øgede antallet af private høreapparatforretninger. En høreapparatforretning skal have en eller flere audiologiassistenter til at foretage audiometri og høreapparattilpasning. Der var ingen ledige audiologiassistenter, så de nødvendige audiologiassistenter blev hentet i det offentlige, bl.a. ved tilbud om bedre løn.
Produktionen pr. audiologiassistent var lavere i den private forretning end i den offentlige audiologiske afdeling. Problemet med de lange ventelister var ikke blevet løst. Sommeren 2002 blev det vedtaget at hæve tilskuddet til 5.000 kr. pr. tildelt høreapparat. Mange private ørelæger startede nu deres egen høreapparatforretning. Endnu flere audiologiassistenter flyttede fra det offentlige til det private. Problemet med de lange ventelister blev fortsat ikke løst for størstedelen af de hørehæmmede.
Udviklingen i antallet af audiologiassistenter, antal udleverede høreapparater og det offentliges udgifter til høreapparatbehandling i perioden 2001-2006:
Tabel 1 viser, at audiologiassistenter i det offentlige undersøger og behandler flere patienter end en audiologiassistent i det private. Det offentlige har øget tilskuddet til høreapparatbehandling med mere end 150 mio. kr. siden 2000.
Der er faktisk tilstrækkeligt med medarbejdere (audiologiassistenter) og penge til at løse problemerne med de lange ventetider. Nogle af audiologiassistenterne skal på den ene eller den anden måde flyttes tilbage til de offentlige audiologiske afdelinger sammen med en del af pengene.
Det er fint, at der er et privat alternativ til det offentlige. Bl.a. er der fem audiologer, der har speciallægepraksis, og flere af dem undersøger og behandler hørehæmmede, bl.a. via licitation fra en offentlig audiologisk afdeling.
Et høreapparat, der udleveredes fra det offentlige, kostede i gennemsnit 4.400 kr. i 2006. Den hørehæmmede har ingen egenbetaling. Det offentlige betaler ikke moms. Et høreapparat, der udleveredes fra en privat forretning i 2006, kostede det offentlige tilskud på 5.528 kr. Ud over det offentlige tilskud havde den hørehæmmede en egenbetaling på 0-7.000 kr. pr. høreapparat.
Et høreapparat, der udleveres fra det offentlige, er i gennemsnit mere avanceret og derfor dyrere end de apparater, der udleveres privat. Ovenstående data kommer fra Delta, der fører tilsyn med de private høreapparatforretninger, fra Amgros og de offentlige audiologiske afdelinger.