Skip to main content

UVVU er et uvildigt organ

Formand for UVVU, Henrik Gunst Andersen. E-mail: uvvu@fi.dk

Interessekonflikter: ingen

14. okt. 2013
3 min.

Svar til kronikken side 2512

Jeg er glad for at se professor Gøtzsches anerkendelse af en institution som UVVU, dvs. et uvildigt centralt organ, som kan vurdere anmeldelser om videnskabelig uredelighed. Om det gældende system bør revideres i stil med professor Gøtzsches forslag, eller om det overhovedet bør revideres, er et politisk spørgsmål, som jeg ikke vil forholde mig til konkret.

UVVU’s virke har været detaljeret reguleret siden 1998. Fra 2003 blev UVVU en del af lov om forskningsrådgivning, som blev vedtaget af alle Folketingets partier, hvilket også gælder alle efterfølgende ændringer af loven. Der er derfor tale om, at UVVU hviler på et solidt politisk og legalt grundlag [1, 2]. Heraf følger, at en revision vil skulle foretages ved nye lovændringer, dvs. ved en politisk proces, hvor Folketinget er bestemmende. En sådan revision bør efter min mening finde sted efter grundige overvejelser om fordele og ulemper, gerne i forbindelse med en systematisk evaluering, og ikke med afsæt i konkrete enkeltsager.

Når det er sagt, har jeg et par kommentarer:

Professor Gøtzsches tanker om straf for unødig trætte er interessante, men også problematiske. Det var tidligere muligt inden for den civile retspleje at anvende såkaldte rettergangsbøder, men det udgik af loven i 2005, fordi man ikke skal skræmme folk væk fra domstolene. Noget tilsvarende kan man sige i relation til UVVU. Det er vanskeligt at se, at et udvalg på et helt foreløbigt grundlag skal kunne afvise en sag som grundløs, og derefter på det tilsvarende ufuldstændige grundlag skal give klageren en bøde for at genere den indklagede. Begge parter har krav på, at deres synspunkter bliver taget seriøst, indtil det modsatte er bevist. En seriøs behandling af sager om uredelighed kræver imidlertid ofte et omfattende udredningsarbejde, der desværre tager tid.

Offentlighedsloven gælder for UVVU’s virke. Dvs. alle kan som udgangspunkt få aktindsigt i de dokumenter, der indgår i behandlingen af de konkrete sager. UVVU har selv siden 2012 offentliggjort alle endelige afgørelser (anonymiseret) på www.fivu.dk. På det seneste har flere fundet det betænkeligt, at dokumenter også i verserende sager er kommet i pressens besiddelse, bl.a. efter anmodning om aktindsigt. Der er her tale om modsatrettede hensyn, navnlig hensynet til sagens parter, men også hensynet til offentligheden, som har krav på indsigt i den offentlige forvaltning. Hvis adgangen til offentlighed skal ændres, skal der imidlertid lovændring til.

Endelig må jeg kommentere professor Gøtzsches misforståelse vedr. forskning i privat regi, som stadig er undtaget for UVVU’s kompetence. Det fremgår af lov om forskningsrådgivning, at anmeldelser vedr. privat forskning kun kan behandles af UVVU, hvis den private samtykker. Skal det ændres, kræver det lovændring.

Referencer

Litteratur

  1. Lovbekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010 af lov om forskningsrådgivning mv.

  2. Bekendtgørelse nr. 306 af 20. april 2009 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed som ændret ved bekendtgørelse nr. 144 af 20. februar 2012.