Vedrørende uddannelsesstillinger og mangel på speciallæger

At beklage sig over Sundhedsstyrelsen er vel nytteløst, men som oplæg til overvejelse og debat er nedenstående.

Jeg fik i 2001, med 9 point, uddannelsesstilling i pædiatri, på Rigshospitalet. Dette var jo længe ønsket - og efter få dages ansættelse opsagde jeg stillingen. Efterfølgende kom en skilsmisse m.m. og det har da givetvis været personlige ting, og ikke ansættelsen der forårsagede opsigelsen. Dette var imidlertid umådelig svært at se på daværende tidspunkt.

Da det jo altid har været pædiatri jeg ville, blev jeg året efter genansat på GGK-RH i uklassificeret reservelægestilling. Mødte som altid en meget stor velvilje fra afdelingens side, deriblandt et forslag om at søge dispensation, så ansættelsen blot med et års »forsinkelse« kunne tælle som kursustid. Ansættelsesmæssigt havde der fint været mulighed for dette, og alle parter ville det gerne. Dette blev imidlertid afslået af Sundhedsstyrelsen.

I år har jeg så søgt igen - og ikke fået, da jeg desværre på nuværende tidspunkt ikke har flere point end sidst, og ansøgerne dette år lå meget højt i pointgennemsnit (10 og derover). Og ingen beklagelser over det! Pointsystemet er som det er, og det er jo en sikkerhed for alle. Oprigtig mange gange tillykke til dem der har fået kursusstilling. Og jeg ved da også, at jeg næste år har 11 point og dermed forhåbentlig skulle kunne få en kursusstilling.

Kunne dog savne lidt fleksibilitet og forståelse hos Sundhedsstyrelsen, især da det foreslåede dispensationsansættelsesforløb var stykket fint sammen fra afdelingens side, og der skulle blive en mangel på speciallæger!

SVAR