Vedtægtsmæssigt columbusæg med et unødvendigt demokratisk underskud

Det publicerede lovforslag fremstår for en umiddelbar - om end aldersstegen - betragtning som et columbusæg, hvor det tilsyneladende er lykkedes at styrke hovedforeningen uden at svække delforeningerne: Hovedbestyrelsen - eller Bestyrelsen som den nu mere beskedent kaldes - ser ud til at kunne blive et effektivt og magtfuldt koordinationsorgan for en stærk Lægeforening fra - siden 1970'erne - at have været en relativ magtesløs forligsinstitution mellem magtfulde delforeninger.

Det er imidlertid et godt demokratisk princip, at alle medlemmer af et fællesskab har samme indflydelse, uanset om de er ydende eller nydende og uanset størrelsen af deres eventuelle økonomiske bidrag til fællesskabet.

I det fremsatte forslag til love for Lægeforeningen har man brudt dette princip ved at foreslå en repræsentation af pen-sionister og andre ikkeerhvervsaktive medlemmer, der kun giver disse halv stemmevægt i Lægeforeningens repræsentantskab i forhold til erhvervsaktive medlemmer, og problemet med denne halverede stemmevægt for pensionister genfindes i bestemmelsen om urafstemning.

Det ligner betænkeligt et princip, der fastsætter repræsentationen i Lægeforeningens repræsentantskab efter kontingentbetalingens størrelse. At dette imidlertid ikke har været hensigten, ses af, at vore yngste kolleger er tildelt fuld stemmevægt uanset deres - fortsat helt velmotiverede - reducerede kontingent til Lægeforeningen i de første år.

Der synes derfor i stedet at være tale om noget der - lige så betænkeligt - ligner en aldersdiskrimination, som jeg ikke rigtig synes, Lægeforeningen kan være bekendt. Det drejer sig jo i Lægeforeningens repræsentantskab om stillingtagen til generelle standsmæssige spørgsmål og ikke til de erhvervsmæssige interesser, som fortsat effektivt varetages af delforeningerne.

Såfremt forslaget afspejler en - måske mere forståelig - bekymring for de ældre kollegers dømmekraft, vender vi tilbage til det fortsat uafklarede spørgsmål - tillagt Esther Møller - om hvor gammel man skal være for at være åndsfrisk.

Det forekommer mig enddda at være at føje spot til skade, efter at de erhvervsaktives repræsentanter kort forinden har fundet det uoverkommeligt at opretholde det kontingentfri medlemskab af Lægeforeningen for deres pensionerede kolleger og dermed brød en 150-årig tradition.

Jeg har naturligvis noteret mig, at pensionisterne ved samme lejlighed fik en vis - men heller ikke ligeværdig - repræsentation i Lægeforeningens repræsentantskab, og at det er dette princip, der er opretholdt i lovforslaget med en ændret valgprocedure, der forhåbentlig bl.a. indebærer, at også udlandsboende pensionister ligesom deres udlandsboende erhvervsaktive kolleger nu får mulighed for at udøve demokratisk indflydelse i Lægeforeningen.

For at rette op på dette unødvendige demokratiske underskud i vores hæderkronede forening skal jeg tillade mig at foreslå, at nogen dertil berettigede tager initiativet til at sikre, at pensionerede og andre ikkeerhvervsaktive medlemmers repræsentation i Lægeforeningens repræsentantskab - og deres indflydelse i urafstemninger - på god demokratisk vis kommer til at svare til deres faktiske antal.

Interessekonflikter

Siden pensioneringen ved udgangen af 1999 frivillig international rådgiver for ICAR Foundation, Bucharest, der tilbyder medicinsk, psykosocial og juridisk assistance til torturofre blandt tidligere politiske fanger i Rumænien, herunder ofre for det kommunistiske regimes misbrug af psykiatrien til politiske formål. Fra 2001 tillige medlem af bestyrelsen for den internationale ngo, Association for Prevention of Torture, i Genève.