Ventet og velkommen

I en undersøgelse lavet for flere år siden, spurgte man nogle sygeplejersker, hvem de helst ville tilbringe en weekend med. I toppen lå neurokirurgerne, i bunden psykiatere og øjenlæger. De medicinstuderende udtalte på samme tidspunkt at ” en psykiater er en småkikset person der går rundt i sin egen verden og ser besynderlig ud”.

Rekrutteringen led skade.

Fra mit kontor stirrer jeg misundeligt på højhusene med de somatiske afdelinger. Jeg kender en af de rigtige læger derovre. Hun kan markere en hilsen ved at lade de elektriske gardiner køre frem og tilbage, jeg hilser igen ved at trække i en gammel bomuldssnor hæftet til øvre ydre vindue.

På de lukkede afsnit er mange af patienterne indlagt mod deres vilje. De er blevet hentet af politiet og har ikke altid haft mulighed for at få penge, cigaretter, tøj og briller med. Enkelte er blevet udsat for peberspray og håndjern.

Ved ankomst skal de visiteres og aflevere potentielt farlige ting. De kan ikke få udgang og kan ikke få at vide, hvor længe de skal være indlagt.

På sidelinjen står ulykkelige pårørende. Nogle oplever for første gang en psykiatrisk afdeling. Patienterne ønsker måske ikke kontakt med dem, de kan ikke altid få oplysninger af personalet og der kan have været en længere fase op til indlæggelsen med problemer i form af ændret adfærd, aggression, misbrug, selvmordstrusler, ubetalte regninger, klager fra naboer og opsigelse af lejemål.

Fra en kaotisk hverdag kommer patienten ind til en urolig afdeling, hvor medpatienterne har deres at slås med.

Både patienter og pårørende mødes med regionens slogan ”Ventet og velkommen”.

Og hvad kan man så lave på de lukkede afsnit? Spørger man patienterne er svaret: ryge og drikke kaffe.

Det kalder på handling. Tiden er inde til at få ligestillet de lukkede afdelinger med de intensive afdelinger i somatikken. Foreløbig har man taget tilløb ved at benævne de aflåste lokaliteter ”intensive afsnit” – til stor moro for patienterne og forvirring for de pårørende. Næste skridt bør være etablering af en særlig uddannelse for personale, der ønsker at arbejde i denne krævende del af psykiatrien. Det kunne bedre rekrutteringen og arbejdsforholdene, men først og fremmest medvirke til et løft i psykiatrien til gavn for patienter og pårørende.

Men til da og forhåbentlig efter har vi Søren. Han er tidligere patient, og nu ansat. Han har ene mand her på matriklen fået gang i strikning, dans, musik, beplantning af haven, bagning, gåture (med og uden hund) og meget mere. Projekt ”Frirum i Psykiatrien” hvis formål er at ”skabe glimt af frirum, glæde, håb og skønhed for patienterne”.

Tak for det.