Verdens bedste job - så husk det dog!

Det er med undren, at jeg læser svar og kommentarer på Cæcilie Buhmanns kronik i Ugeskriftet (2007;169:666-9). Hvor er glæden? Hvor er begejstringen? Heldigvis kender jeg mange kolleger, som brænder for faget og for patienterne, som smiler og er stimulerende at arbejde sammen med, som ikke sidder i kaffestuen eller ved morgenkonferencen og klager, brokker og er utilfredse.

Desværre er det ofte »brokkehovederne«, som giver deres mening til kende, og sådan har det været igen i denne debat. Og det er synd!

Jeg kan følge Cæcilie i mange af hendes udtalelser, og »ja«, det kan være utilfredsstillende og frustrerende. Og der er mange ting, som kan gøres bedre.

Men det bliver ikke bedre af, at vi brokker os eller »flygter« væk fra hospitalerne. Og når det gælder udlandet, så er »græsset ikke nødvendigvis grønnere«; jeg har arbejdet i flere ekstremt spændende »drømmejobs« i udlandet men også der erfaret, at der er problemer og udfordringer i sundhedsvæsenerne.

Lad os i stedet for at brokke os sprede og dele glæden ved vores fag og job med vores yngre kolleger, så de netop ikke »opgiver deres idealer«, som Cæcilie har følt sig fristet til.

Jeg er sikker på, at Cæcilie »får troen tilbage« men dette kun, hvis hun undgår at blive bombarderet med utilfredse kollegers holdninger og i stedet inspireres og stimuleres til nysgerrighed, fascination og glæde ved arbejdet.

Vi har et ufatteligt spændende og udfordrende job, som »giver så meget igen!«

Jeg glæder mig hver dag til at gå på arbejde og har gjort det lige fra mit første turnusjob og frem til nu. Vagter, udfordringer, kolleger, patienter, pårørende, stuegange, procedurer - helheden!

Vi har verdens bedste job! Så husk det dog!