I Danmark har vi de seneste 20 år halveret antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdom. Det er en succeshistorie, som vi skal være stolte af. Men det betyder ikke, at udfordringerne er løst.
Hver fjerde dansker dør fortsat af en hjerte-kar-sygdom, og 55.000 danskere får hvert år stillet en hjerte-kar-diagnose. Det er glædeligt, at flere overlever hjerte-kar-sygdom, men det betyder også, at 469.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom og de psykiske og fysiske efterveer, som sygdommene medfører [1]. Derfor skal vi fortsat have fokus på området.
For Hjerteforeningen er det helt afgørende at færre danskere får en hjerte-kar-sygdom, og at de, der alligevel rammes, får den bedst mulige behandling og bliver hjulpet tilbage til livet og hverdagen igen. Hvis det skal lykkes, skal vi i Danmark særligt forbedre os på tre områder: forebyggelse, akutindsats og rehabilitering.
Det er veldokumenteret, at mange tilfælde af hjerte-kar-sygdom kan forebygges, og at mange danskere derfor potentielt kunne have undgået deres hjerte-kar-sygdom. I Hjerteforeningen ser vi et enormt potentiale i forebyggelse – men vi skal op i et helt andet gear end i dag! Indsatserne skal starte tidligt i livet med miljøer i institutioner, skoler og hjem, der danner grundlag for og opbygger en sund levevis. Og så skal der særligt fokus på strukturelle forebyggelsestiltag, der kan nå alle, herunder også de socialt udsatte borgere, som ofte er sværere at ramme med individrettede forebyggelsestiltag.
Tobaksrøg er den vigtigste risikofaktor for udviklingen af hjerte-kar-sygdom, og hver eneste dag året rundt begynder 40 børn og unge i Danmark at ryge [2]. Jo yngre man er, når man begynder med at ryge, jo sværere er det at stoppe igen. I Hjerteforeningen mener vi, at en pakke cigaretter minimum skal koste 75 kr., at der skal indføres standardiserede cigaretpakker, og at røgfri skole- og arbejdstid skal udbredes.
I dag er det kun 13%, der overlever et hjertestop uden for hospitalet [3]. Samtidig er der markante regionale forskelle i akutindsatsen – f.eks. ses der betydelige regionale forskelle i andelen af patienter, der får hjertestop uden for hospital og visiteres direkte til et hjertecenter (varierer fra 6% til 59%), og i andelen, som tilbydes invasiv undersøgelse med KAG eller får foretaget PCI inden for 24 timer (varierer fra 4,1% til 17,5%) [4].
Hurtig og korrekt diagnosticering og behandling af patienter med akutte hjerteproblemer er helt centralt for patienternes overlevelse og mulighed for at leve videre med færrest mulige mén. Derfor er der behov for at styrke det akutte beredskab.
Alle patienter med hjertestop eller anden akut hjertesygdom skal vurderes, behandles og visiteres af præhospitale læger, og ved behov skal de visiteres direkte til højtspecialiserede hjerteafdelinger i alle dele af landet, hvor der er de nødvendige speciallægekompetencer og adgang til det rette udstyr hele døgnet rundt.
Når flere patienter overlever, er det vigtigt at sætte fokus på, hvad de overlever til, og på hvordan vi hjælper dem tilbage i livet.
Der er evidens for, at rehabilitering giver bedre livskvalitet, men alligevel oplever 54% af hjerte-kar-patienterne, at de får begrænsede eller ingen tilbud om rehabilitering [5]. Tilbuddene er generelt uensartede, kvaliteten er svingende kommuner og regioner imellem, og overgangen fra rehabilitering i hospitalsregi til kommunal rehabilitering fungerer ikke tilfredsstillende. Samtidig er deltagelsen blandt de socialt udsatte patienter ofte lav i de kommunale rehabiliteringstilbud. Det skal der gøres noget ved!
Derfor mener Hjerteforeningen, at rehabilitering skal tilbydes som standard til patientgrupper, hvor der er dokumenteret effekt, at rehabilitering skal implementeres og kvalitetssikres ensartet over hele landet, og at rehabilitering skal kunne rumme de sårbare patienter.
I Hjerteforeningen kæmper vi dagligt for at forbedre mulighederne for hjertepatienter i alle dele af landet. Og selvom dødeligheden er faldet, er udfordringerne fortsat store. Derfor kalder løsningerne også på, at alle de aktører, der kan skabe positive forandringer for patienterne, løfter med. Der er behov for en helhjertet indsats nu! À
LITTERATUR
Hjerteforeningen. HjerteTal.dk 2017. https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjertetal/hjertetaldk/
Statens Institut for Folkesundhed.
Data fra Dansk Hjertestopregister.
Terkelsen CJ, Møller JE, Riddervold IS et al. Artikel om præhospital og indledende akutbehandling af hjerte-kar-sygdomme på hospital. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2017.
Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. Statens Institut for Folkesundhed, 2016.
