Vi er klar til at give sundhedsreformen en god start

Hvor skal jeg arbejde i fremtiden? Hvordan skal jeg arbejde? Hvordan får jeg mit privatliv til at hænge sammen, hvis jeg skal bruge flere timer på transport for at arbejde på et hospital langt fra, hvor jeg bor?

Alle disse spørgsmål og mange andre trænger sig sikkert på hos mange af os, efter at regeringen har fremlagt sit forslag til den første store sundhedsreform i mere end 15 år. Og med god grund.

Reformen vil få stor indflydelse på vores hverdag. For der er lagt op til store ændringer i den måde, vi arbejder på i hele sundhedsvæsenet.

I virkeligheden er det et sundhedstegn, at reformen nu kaldes for en lægereform. Nu er manglen på speciallæger rykket ind i centrum af de politiske beslutninger.

Sagen er jo, at vi ikke kan mindske den alt for store ulighed i sundhed uden flere speciallæger. Så jeg kan kun hilse det velkomment, at regeringen lægger op til at uddanne flere speciallæger i geriatri, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og almen medicin.

Men vi kan ikke stoppe her. Der mangler speciallæger inden for andre områder. Uden flere neurologer får vi ikke mindsket de årelange ventelister for demenspatienter, og vi får ikke rustet sygehusene og det nære sundhedsvæsen til bedre KOL-behandling uden flere lungemedicinere. Blot for at nævne et par eksempler.

Oprettelsen af den nye Region Østdanmark er det element, der har trukket de største overskrifter. Og det er det element, der har skabt størst bekymring blandt kolleger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Statsministerens retorik om at sende specialisterne fra Rigshospitalet ud for at løse opgaver i Nykøbing Falster giver ikke reformen det gode afsæt, som den fortjener.

Vi har i Overlægeforeningen fra starten bakket op om forslaget om at slå Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen. Vi tror på, at sammenlægningen kan give bedre behandling og mindske den alt for store ulighed i sundhed, som præger regionen. Det kræver, at vi bruger speciallægernes kompetencer og ressourcer bedre end i dag.

I regeringens reformudspil beskrives universitetshospitalerne som magneter, der tiltrækker for mange medarbejdere. Det bruges som begrundelse for at sætte loft over antallet af speciallæger. Jeg vil hellere vende billedet om: Hvis vi skal tiltrække speciallæger og andre medarbejdere til de afdelinger og sygehuse, som lider mest under manglen, skal vi arbejde målrettet for at skabe stærke faglige miljøer, der sikrer både god behandling, godt arbejdsmiljø og gode uddannelsesmuligheder.

Det kan vi gøre ved at skabe bæredygtige partnerskaber mellem beslægtede afdelinger, der dækker deres population i hele regionen i fællesskab, med frivillighed og frem for alt gensidighed. På den måde kan vi skabe nye magneter, som både tiltrækker medarbejdere og bliver gode samarbejdspartnere for det nære sundhedsvæsen.

Men reformen handler ikke kun om Østdanmark. I hele landet skal sygehusene »vendes udad«, så flere patienter kan behandles i det nære sundhedsvæsen og gerne i eget hjem. Det er en krævende omstilling. Derfor er det afgørende, at de nye tilbud til patienterne i det nære sundhedsvæsen er på plads, før man skruer ned for behandlingen på sygehusene. Det værste, der kan ske, er, at vi taber patienterne i et ingenmandsland, fordi man har været mere optaget af at høste besparelser end at opbygge nye behandlingstilbud.

Denne proces bliver en kæmpe opgave for de 17 nye sundhedsråd, som kommer til at bestå af politikere fra regioner og kommuner. Nogle læger har spurgt, om der ikke burde være læger med i rådene, fordi de skal håndtere så store sundhedsfaglige opgaver. Men det er ikke vores opgave som læger at træffe politiske beslutninger.

Til gengæld forventer jeg, at de nationale politikere, myndigheder og de nye sundhedsråd inddrager vores viden og ekspertise, når reformen skal føres ud i livet. Vi er som specialister klar til at finde løsninger, som virker i hverdagen, og som sikrer alle patienter behandling af høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet. Og hvis vi bliver taget med på råd fra starten, er jeg også sikker på, at vi i løbet af de næste par år kan finde løsninger, som sikrer stærke afdelinger med faglig udvikling og gode arbejdsvilkår for alle medarbejdere. Og som giver svar på de spørgsmål, som vi bærer rundt på lige nu.