Skip to main content

Vi har brug for lægesekretærerne som sundhedsvæsenets it-eksperter

Vi har brug for lægesekretærerne, skriver Gitte Ahle, formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri, i åbent brev til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Gitte Ahle, formand for Overlægerådet i Region Hovedstadsens Psykiatri.
Gitte Ahle, formand for Overlægerådet i Region Hovedstadsens Psykiatri.

Formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri Gitte Ahle

25. okt. 2017
4 min.

Kære regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Tusind tak for det fine debatindlæg, som du sammen med formanden for HK Kommunal Hovedstaden og formanden for Danske Lægesekretærer havde skrevet i Ugeskrift for Læger den 17.10.2017.

Som psykiater i Region Hovedstadens Psykiatri kan man kun glædes over at se, at du fortsat arbejder på at tænke lægesekretærerne ind i fremtidens sundhedsvæsen, som du allerede skrev til lægerne i Region Hovedstadens Psykiatri den 11.8.2017. Det var et svar på det brev, vi sendte til dig den 11.7.2017, hvor vi udtrykte bekymring over lægernes ændrede arbejdsopgaver i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen.

Vores brev til dig blev skrevet, fordi vi er bekymrede for patienternes sikkerhed og for vores fag, fordi det nu var meningen, at vi skulle skrive vores notater selv. På grund af psykiatriens arbejdsmåde må disse notater have et betydeligt omfang – noget der tager tid. Omfanget og grundigheden af notaterne bliver, hvis ikke tiden skal gå fra kontakten med patienterne, reduceret og summarisk, og nuancering og refleksion kommer i fare.

Vi kæmper stadig

I dit svar anførte du blandt andet, at ”indførelsen af Sundhedsplatformen er en kæmpe omvæltning, og det tager tid, før nye rutiner er kørt ind, og alle udfordringer er ryddet af vejen. Når man indfører et it-system af denne størrelse, er det desværre ikke muligt at finde et system, der er perfekt fra starten. Sundhedsplatformen kan sagtens blive bedre og bliver det også”, og ”jeg kan godt forstå, at implementeringen er svær, fordi I skal kæmpe med tekniske problemer og indarbejde nye arbejdsgange, samtidig med at patienterne skal have optimal behandling. Det kan helt sikkert opleves som en stor og til tider frustrerende opgave”.

I psykiatrien såvel som på de andre hospitaler i Region Hovedstaden kæmper vi fortsat med de implementeringsproblemer, som du var inde på i dit svar til os. Derfor mener vi, at det er alt for tidligt allerede nu at overføre lægesekretærer til andre arbejdsopgaver end dem, de allerede er uddannede til, og som de løser langt bedre end lægerne. Men når det er nævnt, er det klart, at der i takt med udviklingen og øget digitalisering er et behov for at videreuddanne lægesekretærerne. Udviklingen på området er ikke ny. Som ansatte i sundhedsvæsenet har vi gennem en lang årrække implementeret mange forskellige systemer – og vi har fået det til at fungere med tiden. Lægesekretærerne har været dem, som vi altid kunne henvende os til, når vi var i tvivl om noget i den anledning – de har nemlig altid været en slags it-eksperter i sundhedsvæsenet. Denne mulighed har vi desværre ikke haft under implementeringen af Sundhedsplatformen.

Diktat er nødvendigt

Der er stor mangel på speciallæger i psykiatri, og det tager minimum 12 år at uddanne os. For patienternes skyld og for samfundsøkonomien må vi pege på, at det er helt afgørende, at arbejdsforholdene og samspillet faggrupper imellem gør det muligt, at sundhedsvæsenet kan drage maksimal nytte af vores kompetencer. Dette kunne gøres ved, at lægerne fortsat kunne diktere de lange diagnostisk og behandlingsmæssigt betydningsfulde notater som f.eks. indledende vurderinger, gennemgange og behandlingsplaner – i hvert fald indtil der findes et anvendeligt talegenkendelsesprogram, og Sundhedsplatformen er færdigbygget til psykiatrien.

I psykiatrien såvel som på de andre hospitaler i Region Hovedstaden er vi desværre fortsat ikke ”oppe i produktion” og kan ikke se, hvordan det bliver muligt, medmindre vi:

1. Får uddannet sekretærerne til superbrugere i Sundhedsplatformen, så de kan mestre alle systemets finesser, og så de, som de tidligere har gjort, kan lære os andre op efterhånden. De har flair for det, og vi ville hurtigere kunne udnytte alle mulighederne i Sundhedsplatformen og få det maksimale udbytte af dens finesser.

2. Fortsat lader sekretærerne forestå registreringsopgaverne. Det er de gode til, og vi ville dermed undgå at miste indtægter på grund af f.eks. fejlregistrering.

3. Lader lægerne selv ud fra notatets type, situationen og de personlige forhold vurdere, om et notat skal dikteres, eller om lægen selv vil skrive det.

It-eksperter

Sundhedsplatformen er et system i udvikling, talegenkendelse bliver muligt en dag, og lægerne bliver efterhånden bedre til at håndtere systemet. Og måske vil der komme en dag, hvor sekretærernes opgaver bliver færre end i dag. Men indtil da har vi hver dag året rundt fortsat en pligt til at få det hele til at fungere, så derfor er det betryggende at se, at du ønsker, at vi i sundhedsvæsenet skal være på forkant med udviklingen, og at du overvejer, på hvilke områder lægesekretærerne kan komme til at gøre størst nytte. Og der vil vi pege på, at netop sekretærerne har evnen og interessen for at følge med udviklingen som sundhedsvæsenets it-eksperter. Og det er jo en udvikling, der ikke ophører.