Vi har et særligt ansvar for børn og unge

Danske børn og unge drikker langt mere end unge i alle andre europæiske lande. Ja, læs lige den sætning en gang til. Tænker man efter, dækker de få ord jo over en grotesk virkelighed. At alkohol overhovedet er et relevant valg for unge er en udfordring i sig selv, men at også skolebørn ned til 13 år drikker sig fulde giver ikke mening. Og desværre vokser problemet.

Faktum er, at fra 2015 til 2019 er andelen af 15-årige, som har været fulde inden for den seneste måned, steget fra 32 til 40 procent. Det er et meget højt tal. I vore nordiske nabolande ligger tallet mellem fire og 13 procent [1].

Det høje forbrug trækker desværre et trist spor efter sig. Unges forbrug af alkohol nedsætter hukommelsen og indlæringsevnen og kan skade den unges hjerne, som er under udvikling frem til 20-årsalderen. Flere unge kommer på hospitalet efter at have drukket, nogle udsættes for vold eller overgreb i forbindelse med indtagelse af alkohol, og for nogle går det så galt, at de mister livet. Fra 2014 til 2018 er 38 unge mennesker døde som følge af alkohol [2].

For mig er det helt afgørende, at vi – uanset, hvad vi ellers mener om alkoholpolitik – slår en ring om børn og unge i denne sag. De er noget særligt, og de har også her krav på den særlige beskyttelse, som vi ellers vanligvis omfatter næste generation med. Vi skal tage vare på dem og forhindre, at de kommer til skade på grund af alkohol.

Vi har som voksne ansvaret for at forebygge, at der i fremtiden er unge, der ligger til opvågning på akutmodtagelserne på grund af druk. Eller som bliver involveret i vold, ulykker eller overgreb på grund af et alt for stort alkoholindtag, der kunne have været forebygget. Eller som ikke formår at følge med i ungdomsuddannelsen, får problemer med indlæring og fravær og får en trist start på et voksenliv, hvor alkohol er med på sidelinjen i alt for stort omfang. Vi, som samfund og ansvarlige voksne, bliver nødt til at skabe nogle sundere rammer for børn og unge.

Men vi må også se i øjnene, at det er en kæmpestor og mangesidig opgave. Alkohol fylder alt for meget i mange danske unges fællesskaber. Skolebørn og unge bruger alkohol til at søge fællesskabet, skabe venskaber og stresse af fra en hektisk hverdag fuld af pres. Der bliver varmet op til fester med shots i massevis og på uddannelsesintrouger, som mange steder stadig flyder i alkohol. Desværre fylder alkohol meget i det sociale samvær på ungdomsuddannelserne, hvilket gør det svært at vælge fra. På de gymnasiale uddannelser drikker 39 procent af de unge mere end 15 genstande om ugen [3]. Og 54 procent af de 15-25-årige – altså mere end hver andet unge menneske – har oplevet, at deres venner har forsøgt at presse dem til at drikke mere, selvom de havde sagt nej [4]. Hvis mere end hver anden måske ikke havde tænkt sig at drikke – eller ikke så meget, som de presses til – er der også et stort potentiale for at se disse unge og ramme kulturen bedre ind.

Lægeforeningen anbefaler derfor, at Folketinget fastsætter en national målsætning for at nedbringe danske børn og unges tårnhøje forbrug af alkohol i løbet af de næste fem år. I første omgang kan et konkret mål være halvering af den andel af de 16-årige, der drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed (binge drinking). Det er et langt, sejt træk, som vi står over for, men vi kan ændre de unges drukkultur, hvis vi virkelig vil og tør bruge de redskaber, der skal til.

Unge skal være 18 år for at kunne købe alkohol

En høj aldersgrænse er blandt de allermest effektive tiltag, der kan reducere unges alkoholforbrug. Alligevel er Danmark et af få EU-lande, hvor 16-årige kan købe alkohol – det er den laveste aldersgrænse i EU. Vi peger derfor på behovet for en 18-årsgrænse, som endvidere vil kunne støtte forældre i at lave aftaler om alkohol med deres børn, da erfaringen viser, at forældre bruger aldersgrænser som rettesnor.

Der skal sættes effektivt ind mod ulovligt salg af alkohol til børn og unge

En løbende stikprøvekontrol i perioden 2017-2019 fra Alkohol & Samfund viser, at danske butikker i mere end seks ud af ti forsøg ulovligt sælger alkohol til børn og unge. Dermed er det stort set risikofrit for butikkerne at bryde loven. Desværre, for det er veldokumenteret, at en effektiv håndhævelse af alderskontrollen får børns og unges alkoholforbrug ned. Det er helt uacceptabelt, at loven på den måde bare ignoreres, og det er en politisk opgave effektivt at sikre, at reglerne faktisk overholdes.

Unge køber mindre alkohol, hvis prisen sættes op

Hvis alkohol er dyrt, køber børn og unge mindre af det. Der er stærk evidens for, at prisen på alkohol påvirker forbruget og særligt det skadelige alkoholforbrug. Desværre er alkohol fra 2001 til 2019 blevet billigere sammenlignet med andre varer. Særligt er spiritus faldet i pris. Lægeforeningen anbefaler derfor, at regeringen indfører mindstepriser på alkohol. Jo højere alkoholprocent, jo højere pris.

Alkohol fylder alt for meget på ungdomsuddannelserne

Unges alkoholforbrug stiger kraftigt på ungdomsuddannelserne, og i dag er det mere end hver fjerde af de unge, som mener, at alkohol fylder for meget på skolen. Lægeforeningen mener, at alkohol bør udfases helt fra ungdomsuddannelserne over en periode på f.eks. tre år. Udfasningen bør ske i et tæt samarbejde med elevrådene og forældrene og med fokus på at skabe gode alkoholfri måder at være sammen på.

Stop markedsføring af alkohol rettet mod børn og unge

Børn og unge, der udsættes for mange alkoholreklamer, begynder tidligere at drikke end dem, der ikke gør, og dem, der allerede er startet med at drikke, drikker mere. Ifølge markedsføringsloven er det egentlig ikke tilladt at markedsføre alkohol rettet mod børn og unge under 18 år, men det sker stadig på efterskoler og ungdomsuddannelser, hvor de lokale diskoteker via kampagner f.eks. opfordrer eleverne til »at drikke sig i hegnet« [5]. Lægeforeningen mener, at markedsføringsloven bør skærpes, så der kan lukkes helt ned for den slags målrettede markedsføring.

Mit håb er, at disse forslag vil kunne få opbakning fra politikere i hele Folketinget. Det ville være fantastisk, hvis et flertal i Folketinget turde være lige så ambitiøse i deres tilgang til skolebørn og unges forbrug af alkohol, som de var i 2019, da en stærk tobakshandleplan for børn og unge så dagens lys.

Samtidig med den politiske indsats er der brug for et forstærket fokus på alkoholkultur, og hvor vigtig en rolle vi voksne – og ikke mindst os, der er forældre – spiller for, hvordan unge lærer at tilgå alkohol. Hvis vi ikke er vores opgave voksen, og hvis de unge ser os blæse på genstandsgrænser eller hylde hverdagshyggealkohol, så præger det vores unge menneskers opfattelse af, hvad der er acceptabelt i forhold til alkohol. Det har også betydning, om forældre f.eks. aftaler med unge, hvor meget det er o.k. at drikke, når de skal til de første fester. Ikke, at de altid overholdes til punkt og prikke, men aftale betyder, at de unge drikker mindre, end hvis der ikke indgås disse aftaler i familien.

Som voksne og som forældre er vi rollemodeller, og det har stor betydning, at vi engagerer os i de unges forbrug. Det gælder os alle hver især, og samtidig har mange af os som læger også en mulighed for i vores arbejde at gøre opmærksom på, at det er sådan, det forholder sig. Børn og unge har krav på særlig beskyttelse, og det har vi som voksne et særligt ansvar for at leve op til både i forhold til at skabe en bedre alkoholkultur – for os selv og de næste generationer – men også i forhold til at iværksætte de nødvendige politiske tiltag, der rammesætter kulturen langt bedre.