Vi kan ikke »yoga« os ud af burnout …

Burnout-litteraturen er entydig: Udbrændthed er en sørgelig præmis for sundhedsmedarbejdere verden rundt. Arbejdsgivere bør se høje forekomster af udbrændthed som et stærkt advarselstegn på, at organisationen – ikke arbejdsstyrken – skal gennemgå en meningsfuld forandring.

Selvom en international rapport fra McKinsey Health Institute sidste år kunne berette, at fire ud af fem HR-ledere angiver, at medarbejdertrivsel er en topprioritet i deres organisation, så har de fleste organisationer fejlagtigt placeret løsningen på burnout hos individet. Vi vælter således i resiliensprogrammer, selvhjælpsbøger, stresscoaches, compassionkurser og »gode« råd om vejrtrækningsøvelser og pilatesbolde.

Udbrændthed opleves af individet, men burnout er ikke et spørgsmål om medarbejder-»robusthed«.

Uanset mængden af mindfulness kan det ikke kompensere for organisatoriske ubalancer mellem jobkrav og -ressourcer. Vi skal væk fra den enstrengede strategi, hvor vi forsøger at tilpasse individet ugunstige psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Det er nødvendigt at fokusere systemisk på at ændre årsagerne til mistrivsel, frem for symptomerne på det. Det hjælper ikke at hærde hesten, hvis der er noget galt med den vogn, den skal trække.

Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Kloge hoveder transatlantisk har taget problemet seriøst i mange år. Vores opgave er at tilpasse noget af den viden, man har udviklet dér.

Vi skal først og fremmest anerkende og undersøge problemet, udnytte lederskabets kraft og udvikle og implementere forandringer målrettet arbejdspladsen, således at vi sikrer det mest effektive og organiserede arbejdsmiljø, hvor indflydelse og mening i arbejde får plads. Vi skal dyrke fællesskabet og understøtte fleksibilitet og work-life-balance.

I det karkirurgiske miljø forsøger vi ikke kun at være fagligt opdateret på international litteratur, hvad angår patientbehandling, men også på ordentlig »behandling« af vores karkirurgiske kollegaer.

For et par år siden tog vi således det første spadestik, i samarbejde med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, mhp. at identificere og adressere udbrændthed og relaterede arbejdsmiljøfaktorer. Underligt nok et unikt tiltag i et europæisk perspektiv.

Vi har afviklet interne undersøgelser vedr. burnout, mening i arbejdet, jobengagement, arbejdsrelaterede smerter mv. I kikkerten er et konsensusarbejde mhp. at udarbejde et prioriteret løsningsforslag til at forebygge burnout blandt vores kollegaer.

Jeg er stolt af, at vores faglige selskab og mine kollegaer på landets karkirurgiske afdelinger ikke har berøringsangst, men tør at tage fat i dette penible emne. Det er en nødvendighed, at faglige organisationer og arbejdsgivere driver et bæredygtige arbejdsliv – også for læger. Vi er ikke i mål, men vi er startet… 

Med fremtidens stigende efterspørgsel af sundhedsydelser er arbejdsglæde og engagement blandt medarbejdere absolut grundstenen i et bæredygtigt sundhedsvæsen. Det er grundlæggende for succes, at mental sundhed og medarbejdertrivsel er en strategisk prioritet i sundhedsvæsenet på lige fod med behandlingskvalitet, patienttilfredshed og økonomiske forhold.