Vi læger har pligt til at vide, hvordan alternativ behandling påvirker patienterne
Jan Lindeberg er patolog og har derfor ikke klinisk viden om alternativ medicin, skriver pensioneret læge som svar på blog om røvballeologi og "integrativ medicin".
Jan Lindeberg er patolog og har derfor ikke klinisk viden om alternativ medicin, skriver pensioneret læge som svar på blog om røvballeologi og "integrativ medicin".
Svar på Jan Lindebjergs blog indlæg i Ugeskrift for læger 180/2, 22. januar 2018.
Medicinsk uredelighed enten som forsøg på at fremme egen karriere eller for at gøre grin med andre er og bliver medicinsk uredelighed, og det er, hvad jeg vil betegne den britiske professor i embryologi McLachlans abstract indsendt til The Jerusalem Conference on Integrative Medicine, hvor McLachlan opfinder et koncept om homunculus på ballerne, for at teste, om det videnskabelige panel kunne gennemskue falskneriet.
Men at bruge dette som argument for, at "integrativ medicin" er en måde "at smugle det, der engang hed kvaksalveri, ind på hospitalerne ad bagvejen", vidner om Jan Lindebjergs manglende viden om "integrativ medicin". Som patolog møder Jan Lindebjerg nok ikke så mange patienter i levende live og har derfor ikke i sit kliniske arbejde stødt på de mange patienter, som supplerer deres behandling med diverse kosttilskud og anden behandling. Det er skønnet, at over halvdelen af patienter med kræft også anvender "alternativ behandling".
Som pensioneret overlæge, som i en menneskealder har arbejdet med onkologiske patienter, vil jeg sige, at vi som læger uddannet i "vestlig medicin" om ikke andet har en pligt til at vide, hvordan disse "alternative" behandlinger påvirker den behandling, vi giver vores patienter, og at sikre, at patienten ikke fravælger kurativ behandling for en uvirksom alternativ behandling, som jeg desværre har mødt flere gange i mit arbejde.
Så hvad er "integrativ medicin", og hvordan adskiller "integrativ medicin" sig fra alternativ behandling/kvaksalveri?
Som patolog møder Jan Lindebjerg nok ikke så mange patienter i levende live og har derfor ikke i sit kliniske arbejde stødt på de mange patienter, som supplerer deres behandling med diverse kosttilskud og anden behandling.
Nedenstående definition er oversat fra Arizona Center for Integrative Medicines hjemmeside (https://integrativemedicine.arizona.edu/).
Her udbydes et toårigt online fellowship i "integrativ medicin", som udbydes til læger, farmaceuter, nurse practitioners og physicians assistants, dvs. alle personer med en medicinsk baggrund. De to sidstnævnte uddannelser har gennemgået masterprogrammer i det amerikanske sundhedssystem forudgået af en bachelor som henholdsvis sygeplejeske og første halvdel af medicinstudiet ("pre-med").
Her defineres principperne for "integrativ medicin" således (min oversættelse):
1) Patient og behandler er partnere i helingsprocessen.
2) Alle faktorer, der influerer sundhed, velvære og sygdom, tages i betragtning, hvilket inkluderer både psyke, sjæleliv, samfund og krop, med andre ord et holistisk syn på sundhed.
3) Både konventionelle og alternative metoder, som fremmer kroppens egen iboende helingsproces, anvendes.
4) Effektive interventioner, som er naturlige og mindst invasive, bør anvendes, når det er muligt.
5) "Integrativ medicin" hverken afviser konventionel medicin eller accepterer alternative behandlinger ukritisk.
6) God lægekunst er baseret på god videnskab. Den er forskningsbaseret og er åben for nye paradigmer.
7) Ved siden af egentlig behandling er den bredere opfattelse af sundhedspromoverende tiltag og forebyggelse af sygdom af største vigtighed.
Kort sagt følger "integrativ medicin" de fire P’er: People-oriented (fokus på hele patienten), Preventive (forebyggende), Predictive (forskningsbaseret) og Participatory (kræver medvirken fra patienten).
Uddannelsen i "integrativ medicin" omfatter en bred indførelse i kost, vitaminer, mineraler, essentielle aminosyrer, plantemedicin, ayeveda og kinesisk medicin, tro og kulturs indflydelse på behandling og helbredelse samt diverse meditative og sportslige kategorier, som influerer på helbredet. Alt i undervisningen er underbygget af forskning og anlægger en kritisk vurdering af kvaliteten af forskningen.
Der undervises i "integrativ medicin" på flere af de større medicinske lægeuddannelser i USA, heriblandt Harvard og John Hopkins Medical Schools.
Jeg er selv i gang med et fellowship i "integrativ medicin" fra Arizona Center for Integrative Medicine og startede i august 2017. Indtil videre har jeg været meget imponeret af programmet, som er kritisk, forskningsbaseret og analyserende af den foreliggende medicinske litteratur.
Står man som læge selv med en patient, som anvender alternativ medicin, kan man indhente yderligere viden på nccih.nih.gov, som hører under det amerikanske National Center for Complementary and Integrative Health, og som er en del af USA’s National Institute for Health (NIH).