Vi skal have modet til at finde løsninger i fællesskab

Sundhedsvæsenet står midt i de største forandringer i flere årtier. Med sundhedsreformen flytter behandling tættere på patienterne. Nye samarbejder skal udvikles på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Sygehusene skal dæmpe væksten. Samtidig er det lægelige arbejdsmarked i hastig forandring.

Da jeg blev læge i 1980'erne, var arbejdsløshed en reel bekymring for mange. Senere blev speciallæger en mangelvare, og i en årrække var det næsten utænkeligt, at en speciallæge skulle bekymre sig om sit næste job.

I dag ser vi begge dele på samme tid. Nogle steder mangler man fortsat speciallæger for at kunne give patienterne den behandling, de har behov for. Andre steder oplever læger ansættelsesstop og usikkerhed om fremtiden. Det minder os om, hvor hurtigt vilkårene kan ændre sig.

De store forandringer skaber forståeligt nok spørgsmål. Hvad betyder det for kvaliteten, når flere opgaver skal løses uden for sygehusene? Hvad betyder det for vores arbejdsvilkår og hverdag, når vi skal rykke ud og behandle patienter i områder, hvor lægedækningen er svag?

Det er vigtige spørgsmål. Men de bliver ikke besvaret ved at stille sig på sidelinjen. Tværtimod er der brug for, at vi som læger engagerer os aktivt i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

I Overlægeforeningen har vi gennem mange år valgt en konstruktiv tilgang. Vi søger sjældent konflikten for konfliktens skyld. Vi forsøger i stedet at finde fælles løsninger med vores samarbejdspartnere. Ikke fordi vi altid er enige, men fordi holdbare resultater kun opnås gennem dialog og samarbejde.

Den tilgang har givet solide og vigtige resultater. Sammen med Yngre Læger har vi med OK26 indgået en historisk fælles overenskomst, som bygger bro over det skel mellem speciallæger og overlæger, der har eksisteret siden begyndelsen af 1990'erne.

For mig er det vigtigste ved aftalen ikke de enkelte bestemmelser. Det afgørende er, at vi har skabt et fælles fundament for fremtidens speciallæger og overlæger. Vi har valgt samarbejdet frem for splittelsen. Og vi har givet os selv bedre muligheder for at håndtere et arbejdsmarked og et sundhedsvæsen under hastig forandring.

OK26 definerer også noget mere grundlæggende: overlægernes rolle. Sundhedsvæsenet har stadig brug for overlæger. For overlæger går forrest fagligt, tager ansvar for kvaliteten i patientbehandling, tager initiativer til udvikling af faglighed og har forudsætningerne for at pege på konkrete løsninger.

Derfor er det vigtigt, at overlægernes opgaver og ansvar fortsat udvikles og forbliver attraktive for kommende generationer af speciallæger. Det bidrager OK26 til.

Den samme erkendelse gælder den lægelige ledelse. Med overenskomsten i 2021 leverede vi et vigtigt bidrag til styrkelse af den lægelige ledelse. Den ledelsesreform er vigtigere end nogensinde. For sundhedsreformen lykkes ikke alene gennem nye strukturer. Den kræver ledere, der kan bygge bro mellem politiske ambitioner og klinisk virkelighed.

Lægelige ledere har en særlig opgave. Vi skal sikre, at beslutninger træffes på et solidt fagligt grundlag. Vi skal pege på problemerne, når vi ser dem. Men frem for alt skal vi være med til at pege på løsninger.

De forandringer, vi står over for, kan synes uoverskuelige. Men jeg er grundlæggende optimist. For jeg oplever en stærk vilje hos overlægerne til at tage ansvar og bidrage konstruktivt.

De kommende år vil stille store krav til os. Vi skal holde fast i vores faglighed, vi skal styrke vores lederskab, og vi kommer til at samarbejde i mange nye sammenhænge. Og den udfordring er vi klar til at gribe. Ikke ved at prøve at holde fast i det kendte, men ved at holde fast i det vigtigste: vores faglighed, ved at tage ansvar og ved at vise viljen til at finde løsninger i fællesskab.