Content area

|

Vi skal sætte et stærkt lægeligt aftryk på de digitale løsninger

Forfatter(e)
Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

Har man rejst i et naboland som Tyskland for nylig, så får man nemt oplevelsen af tage et skridt tilbage i tid, når man står og fumler med sedler og mønter. Herhjemme sker det stadig sjældnere. Billetter reserveres som en selvfølge på nettet, og det er efterhånden sjældent at sætte sin fod i en bank. Blot to af mange eksempler på, at Danmark er et af verdens mest digitaliserende lande.

Det gælder også i sundhedsvæsenet. Vi er faktisk også ret langt fremme med digitaliseringen, selv om vi måske ikke tænker over det hver dag. Elektroniske patientjournaler og fælles medicinkort er eksempler på det, og stadig øget digitalisering er uundgåelig og en præmis for de kommende års udvikling i sundhedsvæsenet. Patienterne vil strømme til med forventning om tidssvarende behandling, og det øger nødvendigheden af, at lægers arbejdskraft bruges bedst muligt. Samtidig er der mange steder i landet problemer med at sikre tilstrækkeligt med speciallæger.

Her er det helt afgørende, at vi som læger har den nødvendige indflydelse på den teknologi, som vi skal bruge i dagligdagen. Vi skal insistere på, at de digitale løsninger, som vi får stillet til rådighed, er nemme at bruge, ikke flytter fokus fra kerneopgaven, og at de i det hele taget spejler vores opfattelse af, hvad der er vigtigt i behandlingen.

Behovet for flere digitale løsninger nævnes i regeringens forslag til sundhedsreform, og det vil også være et oplagt emne i den kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som reformen også foreslår. Dertil kommer, at regeringen ventes at lancere en bred digitaliseringsstrategi inden sommer.

For Lægeforeningen er det afgørende, at den digitale udvikling foregår på en måde, så den samlet set er til størst mulig gavn for patientbehandlingen og understøtter kvaliteten af den indsats, som vi og andre sundhedsprofessionelle udfører. Det kan udmøntes på mange måder. Vi kan f.eks. spare tid og kræfter, hvis vi slipper af med oversættelsesproblemer mellem dette lille lands forskellige journalsystemer. Det samme gælder, hvis teknologien kan overtage indtastninger til databaser og andre administrative rutineopgaver. Samtidig giver teknologien helt nye muligheder for at udvikle vores faglighed. Kunstig intelligens kan høste afgørende data, så vi kan forbedre behandlinger i et hidtil uset tempo.

Digitale løsninger kan også bistå de borgere, der på grund af afstand, sundhedsvæsenets kompleksitet, deres psykiske tilstand eller andet har svært ved at »nå« sundhedsvæsenet på sædvanlig vis. Har de ressourcerne til at håndtere teknologien, vil flere efter aftale med den behandlende læge selv kunne vurdere, om de har brug for ambulant kontrol og bestille tid til besøg, videokonsultation eller blodprøvetagning. Nogle kan måske foretage en hjemmescreening forud for en kontrol.

Det er samtidig vigtigt, at digitale løsninger ikke står alene, og at man i sundhedsvæsenet har stor opmærksomhed på de digitale kompetencer hos den enkelte patient. Ikke alle magter de nye teknologier, og dem skal der tages hånd om. Ellers vil vi se, at den i forvejen store ulighed i sundhed blot stiger endnu mere.

Men bruger vi de nye teknologier klogt, så kan de bidrage til, at vi i sundhedsvæsenet kan give flere en bedre behandling. Den mulighed skal vi gribe, og det er baggrunden for, at vi i Lægeforeningen vil prioritere at sætte et stærkt lægeligt aftryk på de kommende års digitalisering i sundhedsvæsenet.

Blad nummer: 

Right side

af Peter Gjersøe | 21/05
3 kommentarer
af Mia Gall Grandahl | 20/05
1 Kommentar
af Bahast Biuk | 19/05
1 Kommentar
af Jesper Kolbeck | 16/05
3 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 15/05
5 kommentarer
af Jacob Nielsen | 14/05
5 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 13/05
1 Kommentar