Skip to main content

Vi skal være uafhængige

Formand for de Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern. E-mail: dibbern@post3.tele.dk

9. mar. 2012
2 min.

Interessekonflikter: ingen

LVS' formand Peter Schwarz kommenterer i Ugeskrift for Læger (2012;174:677) den verserende debat om lægers habilitet i forbindelse med faglig rådgivning, når de samtidig har indtægter fra eller forskningssamarbejde med medicinalindustrien. Når jeg nærlæser indlægget og sorterer de følelsesladede tillægsord fra, er vi tilsyneladende enige om det meste af sagens substans.

Vi synes at være enige om, at et økonomisk bånd til medicinalindustrien repræsenterer en potentiel interessekonflikt i forhold til uvildig faglig rådgivning. Spørgsmålet er blot, hvordan vi skal håndtere dette problem, så både patienter, kolleger og myndigheder kan stole på den rådgivning, de får.

Peter Schwarz roser i samme nummer Andreas Lundh fra det nordiske Cochrane Center for en glimrende gennemgang af mulige strategier for inddæmning af disse interessekonflikter. Den ros kan jeg kun tilslutte mig. Her angives tydeligvis velgennemtænkte metoder fra verden omkring os til nærmere overvejelse.

Knap så elegant virker det, når Peter Schwarz forsøger at henvise habilitetsproblemerne til almen praksis. Det er ikke almen medicin, som skriver de faglige rekommandationer, der indeholder revisioner af interventionsgrænser, og som over en nat på verdensplan kan gøre millioner af raske mennesker til potentielle patienter.

Habilitetsproblemer har (det, synes jeg egentlig, må være ret indlysende) størst betydning blandt de kolleger, som har størst indflydelse på de faglige retningslinjer og den faglige rådgivning inden for de specialer, der omfatter de store »folkesygdomme«. I det arbejde er almen praksis fuldstændig afhængig af uvildig faglig rådgivning fra kardiologer, onkologer, lungemedicinere etc.

Jeg har læst en formulering af hensigten med den verserende debat kogt ned til sloganet: »Vi skal ikke bare være uafhængige, vi skal også fremstå sådan«. Jeg vil gerne omformulere dette, så vi i stedet vælger sloganet: »Vi skal ikke bare fremstå uafhængige, vi skal også være det«. Hvis vi kunne enes om den formulering, ville vi være nået langt.