Vi vil se politisk handling efter evaluering af »Strammerpakken«

Et vigtigt arbejde, som kan få stor betydning for vores retssikkerhed, er ved at nærme sig sin afslutning. Et konsulentfirma er på opdrag fra Sundhedsministeriet ved at færdiggøre de sidste dele af den længe, længe ventede evaluering af »Strammerpakken«. Mange vil vide, at den betegnelse blandt andet dækker over en række lovstramninger af tilsynet med læger og andre autoriserede sundhedsprofessionelle, som trådte i kraft i 2016.

Hvis alt var gået som lovet, var evalueringen blevet sat i gang, da kalenderen skrev 2020, men det skete ikke. Men nu kan vi altså snart se resultatet. Og for os er det vigtigste, at evalueringen er dybtgående og grundig. Og så skal rapporten være så præcis og konkret, at den kan danne afsæt for politisk handling, så vi kan sikre, at vi har et tilsyn og en patientsikkerhedsmyndighed, som sundhedsprofessionelle kan have tillid til.

Det er aldrig behageligt at være hovedperson i en tilsynssag. Det siger sig selv. Og her skal man selvfølgelig kunne gå ud fra, at man i udgangspunktet behandles som en samvittighedsfuld fagperson. Den tillid skal vi kunne have til den myndighed, som de facto kan sætte en stopper for vores virke som læger. Det er vigtigt i sig selv.

Vi har som enkeltpersoner krav på retssikkerhed og ordentlig behandling på linje med alle andre borgere, der er i berøring med en myndighed. Men hvis jeg var politiker på Christiansborg, ville jeg også overveje, om det tilsyn, vi kender, passer til sundhedsvæsenet i dag. At arbejde som læge er i min optik det mest spændende fag overhovedet. Men den kultur, som det skal udfolde sig i, er jo også vigtig. Mit bud er, at den generation af unge, som i disse år skal tage stilling til en karriere som læge, sygeplejerske eller i et andet sundhedsfag, har en forventning om en åben og tillidsbaseret tilgang til fejl og læring. En tilgang, som deres jævnaldrende oplever i andre videnstunge brancher, og som sundhedsvæsenet givet vil kunne lære af – igen. For vi har været på solid og ret kurs, men oplever ikke, at »Strammerpakken« har bidraget konstruktivt til denne.

De seneste uger har lægekolleger inden for blandt andet kirurgi og psykiatri sendt nødråb. Ventelister vokser, kræftpatienter må nogle steder vente for længe, og psykiatriske patienter udskrives før tid på grund af manglende kapacitet. Presset på sundhedsvæsenet vokser, og der er ikke umiddelbar udsigt til, at det tager af. Det er en udvikling, som kan sætte skræmmende tanker i gang om, hvad læger kan risikere at skulle stå på mål for. Og man kan frygte, at det kan føre til defensiv medicin og dermed brug af ressourcer på undersøgelser og behandlinger, som ikke er fagligt begrundet. I et sundhedsvæsen, som er under et historisk pres, er det særligt meningsløst.

Nu ser vi frem til, at evalueringen af »Strammerpakken« snart præsenteres. Lægeforeningen vil naturligvis presse på for forbedringer, og vi vil gå konstruktivt ind i dialoger om, hvad der skal til for at sikre, at der er tillid mellem myndigheder og fagfolk. For det er så afgørende for hele sundhedsvæsenet. I skrivende stund er valget (endnu) ikke udskrevet, men det er klart, at vi vil have et særligt skarpt blik på, at evalueringen fra konsulentfirmaet ikke fortaber sig, og at den følges op, uanset hvem der danner regering efter valget. Vi har ventet og ventet. Vi skal have et tilsyn, som både patienter og sundhedsprofessionelle har tillid til. Det er på tide at gentænke tilsynet.