Videreuddannelsens rollespil - hvordan castes der til samarbejder?

Solen trænger stædigt gennem vinduets persienner. Jeg mærker fugtighed i armhulerne. Ud af øjenkrogen ser jeg i patientens veltrimmede skæg en række svedperler. Rummet sveder. Patienter myldrer igennem med 3-17 minutters mellemrum. Mellem hver patient åbner jeg døren og kalder næste patient ind. I pausen pustes vind ind ad vinduet. Her drøfter min kollega, uddannelseslægen og jeg formiddagens oplevelser. Efter 30 minutters supervision med uddannelseslægen smutter jeg tilbage i »svederen« og fortsætter dørklapperiet. Klokken 16 cykler jeg hjem og tænker, om jeg har spillet »samarbejder« i dag?

Siden 2004 har Danmark organiseret videreuddannelsen i en model med syv roller. Modellen gav følelsen af et nationalt løft og muligheden for en model, som alle specialer skulle efterleve. Alle specialer skulle nu finde kompetencer, som passede til alle rollerne. Skriv jeres eget skuespil - vær både instruktør og manuskriptforfatter. Ansvaret var tydeligt, og specialeselskaberne tog kurser i dramaturgi og storytelling. Men særligt rollerne som samarbejder og professionel viste sig her som på andre dele af planeten at være vanskelige at udfylde. Det gav udfordringer at skrive replikkerne til rollerne og sikre succesfuld besætning. Den medicinske ekspert havde fortsat æren af at indtage hovedrollen. Men et godt stykke dramatik kræver, at også birollerne fungerer. Birollen giver stykket karakter og skaber overraskende sideplot.

Tilbage til »svederen«, hvor den praktiserende læge tilbringer størstedelen af sin tid. Læger, der uddannes i mindre praksis med én læge og en til to personaler, laver formidabelt arbejde. Men spiller samarbejdet her en birolle? Er de som små virksomheder kendetegnet ved at tiltrække arbejdsomme folk, som hellere vil arbejde end tale om arbejdet? Arbejdet omkring traumepatienter, operationer, stuegange og praksisarbejdet i større lægehuse udgør store dele af større og mindre specialers arbejdsdag. Her er det en stor rolle og selve forudsætningen for arbejdets udførelse.

Sundhedsstyrelsens rapport om status og perspektivering sætter fornyet prioritering og beskrivelse af rollerne på dagsordenen. Rollen som samarbejder nødvendiggør rum og mulighed, så specialerne kan formulere forskelligheder og eksperimentere med vurderingsmetoder, som giver mening for specialet og ikke vælges, for at alle skal være ens. Lægens arbejde med patienten må godt give sved på panden. Vurdering af lægen, som samarbejder under videreuddannelse med arbejde i små enheder, skulle ikke gerne få koldsveden frem.