Vurdering af betydningen af brystkræftdødelighed er markant forskellig for hormonsubstitution og for mammografiscreening

På en forespørgsel omkring hormonsubstitution efter menopausen, hormone replacement therapy (HRT) fra Steen Aasted Halse skriver Jens Ersbøll fra Lægemiddelstyrelsen i Ugeskriftet den 16. februar 2004: »I Million Women Study (MWS) har man estimeret den kumulative overrisiko for at udvikle brystkræft til at være 5-7 tilfælde efter fem år og 18-20 tilfælde efter ti år pr. 1.000 brugere af kombinations-HRT. Risikoen er således beskeden, men kan ikke længere retfærdiggøres af gevinster i form af forebyggelse af hjerte-kar-sygdom eller demens, ligesom risk/benefitbalancen synes at tippe til den negative side, hvis man påtænker at anvende HRT som rutinemæssig forebyggelse af osteoporose« [1].

Bemærkningen »Risikoen er således beskeden ... « er interessant, når man sammenligner den med argumenterne for at indføre mammografiscreening. Det mest optimistiske estimat af effekten af screening er, at der dør én mindre ud af 1.000 kvinder, der har deltaget i ti års screening [2]. Da den samlede dødelighed af brystkræft ifølge Danmarks Statistik (www.dst.dk) er ca. 50%, efter diagnosen er stillet, vil brug af HRT gennem ti år medføre en overdødelighed af brystkræft på 9-10 ud af 1.000 kvinder.

Mens en overdødelighed af brystkræft på 9-10 ud af 1.000 kvinder over en 10-årig periode som følge af en meget udbredt behandling betegnes som »beskeden«, har en reduktion af mortaliteten af selv samme sygdom på maksimalt en tiendedel af dette tal været baggrunden for folketingsbeslutningen om at indføre et landsdækkende screeningprogram for brystkræft.

Det forekommer mig, at der ikke er sammenhæng i disse risikovurderinger. Og man må endvidere rejse spørgsmålet, om ikke risk/benefitbalancen for brystkræftscreening, med dennes omfattende problemer i form af f.eks. overdiagnosticering og overbehandling af raske kvinder [3], også »synes at tippe til den negative side«.