Skip to main content

Vurdering og visitation af selvmordstruede. Vejledning til sundhedspersonale Nordentoft M, Hjalsted B, Nielsen K et al, eds.

1. reservelæge Henrik Day Poulsen E-mail: henrik.day.poulsen@rh.hosp.dk

1. nov. 2005
2 min.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning til sundhedspersonale i vurdering og visitation af selvmordstruede. Arbejdsgruppen bag udgivelsen består af flere af landets lægelige og tværfaglige eksperter på området.Vejledningen indeholder først en nyttig tjekliste og herefter en gennemgang af kendte risikofaktorer for selvmord. Disse dokumenteres ved hjælp af en omfattende referenceliste, og det påpeges, at især psykiatrisk sygdom, tidligere selvmordsforsøg og misbrug er blandt de risikofaktorer, som man i særlig grad bør være opmærksom på.Vejledningen indeholder også konkrete eksempler på, hvordan man håndterer den svære samtale med en person, der tilkendegiver at ville tage sit eget liv. Denne del af vejledningen er særdeles vigtig, da mange, både læger og tværfagligt personale, kan finde det svært at tackle en samtale med en selvmordstruet person, herunder at spørge konkret og direkte til tanker og planer for udførelsen af selvmordet.

Vejledningen indeholder også en nyttig gennemgang af muligheder for videre visitation samt en kort epidemiologisk oversigt over selvmordets epidemiologi såvel i Danmark som internationalt.

Afslutningsvis gennemgås relevante lovgivningsmæssige forhold. Det skal især fremhæves, at vejledningen også indeholder en gennemgang af regler for gruppen af selvmordstruede under 18 år.

Vejledningen er letlæst og foreligger i et pænt layout. Den indeholder stort set alle de oplysninger, som personalet i såvel somatiske som psykiatriske skadestuer, praktiserende læger, vagtlæger og andre med kontakt til selvmordstruede kan have brug for.

Et enkelt kritikpunkt er dog, at vejledningen ikke i nævneværdig grad beskæftiger sig med den selvmordstruede transkulturelle personkreds, som i stigende grad opsøger landets skadestuer. Guidelines i brug af tolk, forhold til særlige familiære problemstillinger og ikke mindst forhold hos personer, som med baggrund i lovgivningsmæssige beslutninger, f.eks. afviste asylansøgere og indsatte i fængslerne, truer med selvmord, ville have været med til at gøre vejledningen mere fyldestgørende. Vejledningen oplyser dog om, at et åbenlyst religiøst tilhørsforhold er en beskyttende faktor mod selvmord.

Samlet kan vejledningen varmt anbefales og bør være bredt tilgængelig i såvel trykt som elektronisk form. I forordet opfordres det til, at vejledningen indgår i udarbejdelsen af lokale instrukser i håndtering af selvmordstruede. Denne opfordring er relevant og bør føres ud i den kliniske hverdag på såvel somatiske som psykiatriske afdelinger.

København: Sundhedsstyrelsen, 2004.

Vejledningen og tjeklisten

kan downloades på www.sst.dk