Abir Al-kalemji gør i en kronik [1] opmærksom på, at yngre lægers arbejdsforhold, når det gælder akut vagt, ofte er særdeles belastende og uhensigtsmæssige. Det medfører utilfredshed, usikkerhed med henblik på videre karriere og nedsat motivation. Et dårligt arbejdsmiljø kan føre til stress, øget sygefravær og nedsat produktivitet.
Jeg er kandidat fra vinteren 1951 og genkender belastningen ved at holde akut vagt som yngre læge. Jeg valgte som turnusstilling Kirurgisk Afdeling H, Gentofte Hospital, der var kendt som et godt lærested. Jeg havde hørt, at det var en meget travl afdeling specielt på de akutte vagter. Jeg tænkte: »Det er nok ikke så galt, som rygtet lyder«.
Turnuskandidaternes opgaver på de akutte vagter var mangfoldige. I tilfældig rækkefølge kan jeg nævne, at turnuskandidaten skulle skrive journal på de akut indlagte patienter. Hans skulle endvidere finde journaler frem fra tidligere indlæggelser og skrive et resume herfra. De tidligere journaler blev opbevaret i depotrum, som stod i forbindelse med det underjordiske tunnelsystem. For at gøre det ekstra besværligt var journalerne bundet ind i tykke, uhåndterlige bind. Han skulle assistere ved akutte operationer, undertiden foretage blodtypebestemmelse og give transfusioner. Dertil kom lettere laboratoriearbejde, typisk undersøgelse af talrige urinprøver for sukker og æggehvide. Hans skulle udføre arbejdet som stuedoktor, hvilket indebar selvstændig stuegang. Han skulle deltage i overlægestuegangen. Vi følte os kort sat alene i verden. Vi tilbragte langt flere timer på afdelingen, end rimeligt var.
Når arbejdet hobede sig op og ikke syntes at ville tage nogen ende, var vi trætte, grædefærdige, med skum mellem balderne.
Det, der reddede situationen for mit vedkommende, var en uofficiel bagvagtsordning. Når det brændte på, kunne vi ringe efter assistance med kort varsel. Det gjorde en enorm forskel. Bevidstheden om, at man kunne få øjeblikkelig hjælp, virkede som en psykisk befrielse, der gav ny energi, øget motivation, overskud til at få det fulde udbytte af overkirurg Hans Wulffs mesterlige mesterlære. Jeg følte, at jeg eksisterede, at jeg talte med, at jeg var en del af team.
Referencer
- Abir Al-kalemji. Yngre læger på vagt. Ugeskr læger 2008;170:1170.