Den svære kunst også at få smedens søn ind på medicinstudiet

Fristen for at søge ind på medicin og andre videregående uddannelser via kvote 2 udløb mandag, og her bonede medicin ifølge en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ud som den mest søgte uddannelse med 3.609 ansøgere. En stigning på ni procent i forhold til 2020.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange medicinstuderende de enkelte universiteter optager via kvote 2.

På Københavns Universitet er det blot 10 procent.

Det betød, at KU sidste år havde 65 kvote 2-pladser at gøre godt med til 2.572 ansøgninger.

På universiteterne i Aarhus og Aalborg er det 20 procent, mens det på Syddansk Universitet er halvdelen af de medicinstuderende, der optages via kvote 2.

Men ifølge Jørgen Kurtzhals, studieleder og formand for Studienævnet for medicinstudiet på Københavns Universitet, er kvote 2-optag ikke en garant for diversitet hverken i forhold til køn, etnicitet eller social baggrund.

»Inden for de rammer vi har for kvote 2-optaget på KU, ser vi, at den procentvise andel af kvinder og studerende fra højere sociale lag er endnu højere via optagelse på kvote 2 end via kvote 1.

Når alt kommer til alt, er optagelse på baggrund af karaktergennemsnit nogenlunde retfærdigt, og det giver samtidig et godt fingerpeg om studieegnethed.

De gymnasiale uddannelser giver jo principielt samme muligheder på tværs af sociale skel, køn og etnisk tilhørsforhold, og øger vi kvote 2-optaget, øges karakterkvotienten i kvote 1 yderligere«, siger Jørgen Kurtzhals.

Sidste år blev optagelsesprocessen for at blive optaget på KU via kvote 2 ændret. Hvor ansøgerne tidligere skulle forfatte en motiveret ansøgning og samle point på baggrund af erfaringer, skal de i dag gennemgå en test og eventuelt et interview (se boks).

Men det er endnu for tidligt at vurdere, om den ændrede optagelsesprøve vil kunne aflæses i profilen af de optagne.

Er det set med dine øjne et problem, at der f.eks. er en markant overvægt af kvindelige studerende?

»Jeg hører ingen, der problematiserer, at der er en overvægt af mænd blandt f.eks. smede. Og jeg har ikke set beviser for, at kvindelige lægestuderende og kvindelige læger er mindre innovative og performer dårligere inden for f.eks. ortopædkirurgi end deres mandlige kolleger. Jeg mener helt klart, at diversitet er at foretrække, hvis vi kan finde en fornuftig måde at fremme den på. Men jeg tror især, at indsatsen skal gøres i skolen og gymnasiet«.

Social retfærdighed argument mod kvote 2

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, gjorde i et notat fra 2018 op med myten om, at karakterer er socialt skæve, og at der derfor er social slagside i at optage netop på baggrund af karakterer i kvote 1.

»Det er korrekt, at der er en social skævhed i gymnasiale karakterer. Men forskning tyder på, at den sociale baggrund faktisk slår endnu stærkere igennem i kvote 2. Der er altså en risiko for, at man ved at indføre samtaler og tests i kvote 2 favoriserer akademikerbørn utilsigtet«, hed det i notatet fra EVA.

Forskningen, der blev henvist til, er bl.a. begået af seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Jens-Peter Thomsen, der har påvist, at der på lægestudiet var lidt flere studerende fra højtuddannede hjem i kvote 2 end i kvote 1.

Og det er bl.a. EVA’s vurdering, der er grunden til, at man heller ikke på Aalborg Universitet har planer om at øge kvote 2-optaget på 20 procent.

»Vi vil gerne sikre en social retfærdighed i optaget og vil ikke være med til at favorisere unge fra de højere sociale klasser mere, end vi gør i forvejen. Dertil kommer, at gennemsnittet fra gymnasiet ifølge Eva er den bedste prædiktor for, om de studerende gennemfører studiet«, siger konstitueret prodekan for uddannelse på SUND, Trine Fink.

»I forhold til kvote 2 har vi vendt mange modeller. Motiveret ansøgning har vi fravalgt, fordi vi ved, det er noget, man kan købe sig til, ligesom nogle vil have forældre, der vil kunne bistå med at skrive en ansøgning.

Så kunne vi vælge at lave optagelsesprøver her på stedet ad flere omgange, men vores skøn er, at krav om at skulle møde fysisk op i Aalborg to gange ville være en uforholdsmæssig stor udfordring for ansøgere i yderområderne. Derfor har vi valgt alene at at se på karaktererne i de adgangsgivende fag kombineret med studierelevant uddannelse og arbejde som f.eks. sygeplejerske«.

Men er du ikke bekymret, når kun knap hver fjerde optagne hos jer er en mand?

»Det er selvfølgelig altid bedst med en nogenlunde ligelig kønsfordeling både i forhold til studiemiljøet og for at modvirke en kønsmæssig skævvredet profession.

Men vi har at gøre med et strukturelt problem helt ned i folkeskolen og i gymnasiet, og den skævhed har vi på universiteterne ikke mulighed for at rette op på.

Og ja: Det er evident, at der er kvalifikationer, som er en forudsætning for at blive en god læge, som ikke bliver målt og vejet i gymnasiet«, siger Trine Fink.

Kønsbalance via kvote 2 på SDU og AU

På lægeuddannelsen på Syddansk Universitet optages nu halvdelen af de studerende via kvote 2 ved hjælp af et testbaseret optag (se boks).

»Den umiddelbare fordel er, at frafaldet på første år for kvote 2-optagne er cirka det halve af frafaldet for kvote 1-optagne.

Derudover er der i kvote 2-optaget en kønsbalance på cirka 50/50«, siger Ole Skøtt, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU og fortsætter:

»Vi vil gerne finde de studerende, der både har viden og færdigheder til fagligt at kunne klare uddannelsens krav, og de, som har lyst og motivation til at ville gennemføre netop denne uddannelse, og det er formodentlig motivationen, som betyder, at frafaldet på første år er lavere i forhold til kvote 1. Derudover er beståelsesfrekvensen på 1. år også højere.

Til gengæld ser anvendelsen af kvote 2-optag ikke ud til at øge den sociale diversitet«.

Jeres kvote 2-prøver har tidligere været kritiseret for i højere grad at tilgodese mænd: den dovne akademikersøn og ikke slagterens søn – eller datter. Hvad siger du til den kritik?

»Kritikken bygger på en analyse fra SFI (omtalt ovenfor, red.). Imidlertid bygger den på data fra perioden 1996-2007, men i 2007 lagde vi vores kvote 2-optag om, idet vi fandt, at reproducerbarheden af optageproceduren var for ringe (motiveret ansøgning plus interviews).

Derefter har vi anvendt en kombination af uniTEST, udviklet af Australian Council for Educational Research (ACER), og et Multiple Mini Interview (udviklet af McMaster University, Canada). Disse tests har høj reproducerbarhed og anvendes bredt internationalt. Efter hver test leveres fra uniTEST særanalyser for de givne opgaver i forhold til, om der er nogen af opgaverne, som særligt favoriserer eller udelukker bestemte grupper«, siger Ole Skøtt.

På Aarhus Universitet, der siden 2016 har anvendt samme uniTEST som SDU, har ligeledes knap halvdelen af de optagne kvote 2’ere, opgjort i perioden fra 2016-2019, været mænd. Modsat Syddansk Universitet, er der ikke her forskel på førsteårsfrafaldet på kvote 1 og kvote 2, oplyser prodekan for uddannelse på Health, Lise Wogensen Bach.

»Målet er at give en chance til de unge, der i gymnasiet ikke var så målrettede i forhold til videregående uddannelse og derfor ikke har ydet den indsats, de kunne.

En rapport, vi udarbejdede i 2019, viser, at karaktergennemsnittet for de optagne via kvote 2 er 8,6, mens den er 10,6 for kvote 1, og hvor 98 procent af kvote 1’erne har et adgangsgivende gennemsnit på mindst 9,1 er det kun tilfældet for 36 procent af de kvote 2-optagne.

Så vi åbner døren for nogen, som ellers ikke ville være kommet ind«, siger Lise Wogensen Bach.

FADL: Mere diversitet, tak

Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) så gerne et kvote 2-optag ved samtlige fire universiteter på »mindst 25 procent«.

»Vi stræber efter en meget stor diversitet blandt de medicinstuderende.

Patienter vil gerne kunne spejle sig i de læger, de møder, og det vil en større mangfoldighed blandt de optagne medicinstuderende være med til at sikre«, siger William Wendler Thomassen, formand for FADL.

På spørgsmålet om, hvorvidt et større kvote 2-optag også vil tilgodese flere mandlige medicinstuderende på medicinstudiet, siger William Wendler Thomassen.

»Kvinder/piger er ofte dygtigere og mere modne i gymnasiet, og det giver dem måske en fordel, men det er ikke primært derfor, vi som minimum plæderer for, at en fjerdedel skal optages via kvote 2. Det er et generelt ønske om at højne diversiteten – også i forhold til f.eks. social baggrund og geografisk tilhørsforhold«.

På Aarhus Universitet var 74 procent af de optagne på bacheloruddannelsen i medicin sidste år kvinder, på Københavns og Aalborg Universitet var det 71 procent, mens det på SDU var 62 procent.